1811-1817 | B. S. Ingemann-Selskabet

Please bear in mind that Google Translate can only provide an approximate translation.

Ingemann er alumne på Valkendorfs Kollegium 1811-16. H.I, s. 39.

Kollegiet eksisterer stadig (i St. Peders Stræde), men er en anden bygning.

Et par af alumnerne på Valkendorfs Kollegium,

Jacob Hornemann Bredsdorff (1790-1841)

&

Hector Frederik Janson Estrup (1794-1846),

som senere blev Ingemanns kolleger ved Sorø Akademi . H.I, s. 39.

Ingemann og Lucie mødes for første gang 5. marts 1811.

Litografi efter malerier af A. L. Koop, ca. 1820.

Lucie bor i Sct. Peders Stræde, skråt overfor Valkendorfs Kollegium. H.I, s. 40.

Lovise (Louise) Charlotte Bergsøe (1797-1869) var en barndomsveninde af Lucie Marie Mandix. H.I, s. 40 + 65.

Ingemann, som også blev ven med Louise Bergsøe, skænker hende sin Hyrden af Tolosa, 1816, med versificeret dedikation. H.I, s. 65.

Peter Erasmus Müller (1776-1834) & William Christopher Zeise (1789-1847)

var hhv. efor og alumne på Valkendorfs Kollegium samtidig med Ingemann.

Müller var senere en af Ingemanns anmelderne, Zeise Ingemanns rejsefælle 1818. H.I, s. 39.

Andreas Schram Olsen (1791-1845)

var Ingemanns kontubernal på Valkendorfs Kollegium og var sendebud mellem Ingemann og Lucie Marie Mandix, Ingemanns senere forlovede.

Digte af B. S. Ingemann, 1811 (debut august 1811) & 1812.

Samlingerne udgives på eget forlag, altså for egen regning.

Se digtsamlingen Procne herunder. H.I, s. 42 & 45.

Ingemanns blækhus. Sydvestsjællands Museum, Sorø (Sorø Museum).

Ingemanns underskrift, medio 1840'erne.

25.6.1812:

Ingemann vinder universitetets guldmedalje for det æstetiske prisspørgsmål:

"I hvad Forhold staae Digte- og Talekunsten til hinanden? hvilke ere deres Grænser, deres Liighed og Forskiellighed,

og hvilke Regler har Taleren at iagttage i Henseende til Digternes Brug?"

Opgaven var formuleret af Adam Oehlenschläger. H.I, s. 43.

Adam Gottlob Oehlenschläger

(1779-1850)

Hos Pov(e)l (Paul) Dons (1783-1843) møder Ingemann for første gang sin livslange ven Nicolai Frederik Severin Grundtvig (1782-1873) i 1812.

Ingemann og Dons var også gode venner. H.I, s. 44.

Povl Dons hviler på Skamstrup Kirkegård (½ snes km. sydøst for Jyderup).

På hans mindesten fortælles at han var Grundtvigs og Ingemanns Ungdomsven.

"Procne. En Samling af Digte" (udgives juli 1813), med bl.a. "Varners pöetiske Vandringer" og "Turnus".

Digtsamlingen er udgivet på Boas Brünnichs forlag, jf. under 1811-12, hvor Ingemann selv måtte punge ud. H.I, s. 47.

Hyllested Præstegaard.

I 1813 besøger Ingemann og hans forlovede, Lucie Marie Mandix,hendes moster og onkel, Karen Galskjøt, f. Hvistendahl (1757-1831)

og pastor Thomas Martinus Braëm Galskjøt (1748-1828). H.I, s. 47.

Foto: Lars Thorkild Bjørn.

Ingemann skriver digtet "I Hyllested (1813)":

Muntre Lærker slaae -

Tusind Blomster smaa

Titte fra det Grønne -

Hvor de dog er skjønne!

Mon de ikke veed

Vor Lyksalighed?

Gud! hvor er du god!

Du os føle lod

Lærkens fryd i Luften,

Blomstens Aand i Duften,

Rene Aanders Lyst

Ved hinandens Bryst!

Senere tager de til Vollerslev Præstegaard, hvor Lucies morbror,

pastor Jens Hvistendahl (1761-1823) ~ 2° 22.1.1802 i Hyllested m. Inger Margrethe Braëm Galskjøt (1777-1831),

datter af Lucies førnævnte moster, Karen Galskjøt, bor. H.I, s. 47.

Vollerslev Kirke. Ældre postkort

Gammelt sognekort over Vollerslev

Ingemann begynder at komme i Bakkehuset fra ca. 1813.

Stedet er samlingspunkt for tidens skønånder. H.I, s. 46.

Bakkehuset bebos af Knud Lyhne Rahbek (1760-1830)

& Kamma Rahbek, f. Heger (1775-1829). H.I, s. 46.

Bakkehuset - Radering af Adolph Larsen, 1904

Bakkehusets venner, hvoraf flere også var Ingemanns, talte bl.a. følgende:

Adolph Engelbert Boye (1784-1851)

&

Peter Oluf (Ole) Brøndsted (1780-1842). H.I, s. 46.

Johan Ludvig Heiberg (1791-1860)

&

Poul Martin Møller (1794-1838). H.I, s. 46

Adam Gottlob Oehlenschläger (1779-1850)

&

Jacob Peter Mynster (1775-1854). H.I, s. 46

Thomas Thaarup (1749-1821)

&

Christen Henriksen Pram (1756-1821). H.I, s. 46.

Frederik Schmidt (1771-1840), Ingemanns senere rejsefælle. H.I, s. 46.

Erich Christian Werlauff (1781-1871)

&

Just Mathias Thiele (1795-1874). H.I, s. 46.

Som de fleste andre skønånder får Ingemann sine Bakkehus-navne:

Den Bedste, Hermelinet, Den lille nydelige hvide Dyr og Det lille fine Dyr.

De unge fruer i København opkalder hvide nelliker efter Ingemann og kalder dem Ingemanns-Blomster.

Rakbek optager en stor del af Ingemanns digte m.v. i sine mange tidsskrifter. H.I, s. 46.

Ingemanns betydeligste ungdomsarbejde,

De sorte Riddere, udgives juni 1814. H.I, s. 53.

Ingemann og hans forlovede Lucie Marie Mandix besøger Lavindsgaard på Fyn sommeren 1814.

Gården bebos af Andreas Gram Heide (1760-1829), ~ 16.9.1797 m. Lucie faster, Andrea Maria Mandix (1756-1839). H.I, s. 49.

Andreas Gram Heide, generalmajor, chef for vejkorpset.

H.I, s. 32- se også dennes datter tidligere på siden.

På rejsen til Fyn besøger Ingemann Sanderumgaard (31. juli 1814)

- ejet (fra 1792) af Johan von Bülow. H.I, s. 50f.

Johan von Bülow (1751-1828)

Ingemann skriver et digt i Tankefuldhytten 31. juli 1814. H.I, s. 50f.

Tankefuldhytten, trykt i Sanderumgaards Have. Digtninge af M[athias] Winther. Kbh. 1824. H.I, s. 50f.

Sophie Christiane Frederikke Brun, f. Münter (1765-1835)

- opsøgte Ingemann på Valkendorfs Kollegium for at indfange litterære løver til sin salon i Bredgade.

Hun var begejstret for Ingemanns Valdemar Seier, 1826, som hun læste to gange efter hinanden. H.I, s. 58.

Bruns: Sophie Christiane Frederikke Brun og gemal,

geheimekonferensraad Johan Christian Constantin Brun (1746-1836). H.I, s. 58.

Frederikke og Constantin Brun ejede bl.a. Sophienholm ved Bagsværd Sø.

Ingemann gæster stedet i 1815 - og formentlig også før.

Maleri af Johan Ludvig Gebhard Lund (1777-1867), 1819-35. Thorvaldsens Museum. H.I, s. 58 + 214.

I 1815 udgiver Ingemann tre større værker:

Det bibelske drama Røsten i Ørkenen. H.I, s. 61.

Sørgespillet Masaniello, H.I, s. 61.

Masaniello opføres på Det kgl. Teater første gang 22.4.1815. H.I, s. 55 + II., s. 12f.

Sørgespillet Blanca, H.I, s. 61.

Blanca opføres på Det kgl. Teater første gang 3.1.1816. H.I, s. 62 + II., s. 12f.

Det kongelige Teater i København

Af samtidens kendte skuespillere, der medvirkede i nævnte stykker, kan bl.a. nævnes:

Jens Stephan Heger (1769-1855) & hustru Ellen (Eline) Maria Heger, f. Smidth (Mad. Heger) (1774-1842).

Han var bror til Kamma Rahbek (1775-1829). H.I, s. 54+62 og II., s. 12ff.

Peter Thun Foersom (1777-1817)

Georg Julius Liebe (1788-1845)

Nicolai Peter Nielsen (1795-1860)

Johan Daniel Bauer (1798-1880)

Johan Christian Ryge (1780-1842) (Dr. Ryge)

Jens William Kruse (1775-1823)

I 1816 udgiver Ingemann flere værker: konfirmationssalmer, en digtsamling, et tryllespil, to tragedier og en nationalsang, hvoraf fire heraf er afbildet:

Julegave. H.I, s. 68

Reinald Underbarnet. H.I, s. 68.

Løveridderen. H.I, s. 68.

Hyrden af Tolosa. H.I, s. 68.

B. S. Ingemann, malet af Christoffer Wilhelm Eckersberg (1783-1853)

- i perioden 1816-18. H.I, s. 68 + H.II, s. 60.

Hos Juliane Marie Jessen (1760-1832), forfatterinde, mødes Frederik Schmidt (1771-1840), præst,

og Ingemann første gang 25. november 1817.

Året efter (12. april 1818), rejser de sammen til Italien. H.I, s. 68 + 79.

Ingemanns Smaadigte og Reiseminder, 1832, s. 84.

Billedhugger Freund rejste til Rom forud for Ingemann, som gav ham et par ord med på vejen.

Freund opholdt sig i Italien fra 1817 til 1828. H.I, s. 74.

Han skabte er buste af Ingemann:

Ingemann efter H. E. Freund (1786-1840). Modelleret 1818, i marmor 1820. Glyptoteket.

Hermann Ernst Freund (1786-1840)

Maleri af Carl Vilhelm Balsgaard (1812-1893), ca. 1843.

Kopi efter C. A. Jensens maleri fra 1819.

I 1817 genudgav Ingemann bl.a. sine første digtsamlinger (fra 1811+12).

- og det bornholmske eventyr De Underjordiske. H.I, s. 75.

Ingemann udgav også Tale og Sange ved Indvielsen af den Thorvaldsenske Døbefont i Brahetrolleborg Kirke 3die Dag, den 2den Novbr. 1817:

Her er 1. strofe gengivet i en senere udgave, Smaadigte og Reiseminder, 1832, s. 75.

Døbefonten i Brahetrolleborg Kirke, udført af Bertel Thorvaldsen (1770-1844).

Fotos fra 1992.