Page 9 - Tankebreve 51

Ingemann taler fortræffelig om Sjælens Udödelighed ... Tegner Ingemanns Portræt ... Ingemann fortalt Spøgelseshistorier - Eventÿr osv ... Ingemann fortæller paa en ganske eiendommelig og piquant Maade - Han opvækker Gÿsen - Rædsel - ja endog ufrivillige Udraab - !« - Men Ingemann kunne også være i det poetiske hjørne: Det var en Aften silde / Da Maanen skinned klar2, jf. Melbyes skitsebog dat. Sorøe d 18 Febr 1844, og i samme har Lucie Ingemann skrevet: I det Timelige det Evige.
Til det kendte korsbillede, som i dag befinder sig på Sorø Akademis Bibliotek, findes der også en skitse. På skitsen kan man læse, hvad Lucie har tænkt : Blomster, som voxe om et Egetræs Krusifix - en afskaaren Rosengren med Dugdraaber ligger foran... Jeg har antaget at en Eremit har plantet Blomsterne. Historien melder intet om, hvad sommerfuglen, som svæver ud i det blå, symboliserer, men den generelle opfattelse er, at det er sjælen, som vender hjem til Gud. - Det er malet i 1822, i hvilket år Lucie ma- lede endnu et korsbillede, se næste side !
Før altertavlerne, som Lucie Ingemann begyndte at male i 1827, malede hun blomster- billeder på stribe. Da hun og Ingemann flyttede til Sorø i 1822 havde hun allerede ma- let utallige små og store stykker, og hun fortsatte ufortrødent. Her er nogle få eksem- pler, som er hentet fra skitsebogen. 
2 Citatet er også benyttet i Ingemanns digtsamling Procne (1813), s. 192.