Page 5 - Tankebreve 51

fransk, mens han venter på penge. Han søger i oktober 1817 og i januar bevilliger Fonden Ad usus Publicos 1600 Rigsdaler og senere 400 mere til hjemrejsen. Det har været et ganske pænt beløb og Ingemann nåede da også til Italien og blev der i godt 10 måneder. Det er klart at han har haft brug for penge – til ophold mad og forly- stelser.
Det fremgår af de første sider af »Reiselyren«, at det er med blandede fø- lelser Ingemann drager ud i den store verden; for inde på kajen står Lucie; hen- de må han forlade; det er med tåre på kind. Også rejsefælle Frederik Schmidts hustru Elise står derinde og er mistrøstig, skriver han. Ja, for den gode provst skri- ver en udførlig dagbog under hele turen, og derfor kan vi noget lettere følge Inge- manns færd!
Lucie Ingemann, tegnet af Fredrika Bremer i 1849
Ingemann var ikke så nøjeregnende med sine optegnelser - men i årene efter hans hjemkomst omsatte han rejsen til digterværket »Reiselyren« I & II. Mere end 10 år senere udgav han »Reiseminder fra Italien«. Det er disse tre bøger jeg her i foråret har nærlæst. Blandt så meget andet.
I mange af de første digte er Lucie særdeles nærværende. Hun kigger fra sit vindue derhjemme op på den samme måne, som Ingemann beskuer under sejl- turen til Kiel, og hun dukker op i oder fra Hannover, Göttingen og Frankfurt am Main! Men da de når Rhinlandet begyn- der nye kvinder at finde vej til digtene; nutidens unge tyske damer, som hverken Ingemann eller provsten kan holde øjne- ne fra, og også den romantiske fortids skønne møer.
Reiselyren (1820) og Smaadigte og Reiseminder (1832).
Den 12. april 1818 letter Paketskibet Marie Margretha anker med Ingemann og provst Schmidt om bord og afsejler fra Kø- benhavns Toldbod med kurs mod Kiel – en tur på ca. 3 døgn afhængig af vind og vejr.
Ganske vist var Ingemann ikke så nø- jeregnende med sine optegnelser, men der findes dog denne Reiselommebog, som indeholder en del oplysninger.