Page 3 - Tankebreve 51

En Altertavle af Fru Ingemann
Lucie Marie Ingemanns alterbilleder. Af Jette Lund
Det er efterhånden fem år siden, at Ingemann-Selskabet udgav sin sidste bog i
skriftserien, men nu kan vi præsentere bind 15, som er et rigt illustreret værk
om Lucie Ingemanns mere end 50 altertavler, m.m. - Forfatteren Jette Lund
fortalte om arbejdet med bogen ved adventsmødet i Bakkehuset i 2012, og nu kan vi altså glæde os over resultatet af flere års arbejde. Den sælges på mødet
til en medlemspris af kr. 175,- (boghandlerprisen er kr. 250,-).
En Altertavle af Fru Ingemann er den første kunsthistoriske behandling af Lucie Inge-
manns altertavler. Med hendes liv og virke som udgangspunkt får vi desuden indblik i tidens samfundsmæssige og kulturelle for- hold. Lucie Ingemann levede i Guldalderen, en periode, hvor litteratur, musik og kunst blomstrede i rigt mål. Tiden fostrede mange store navne ikke blot indenfor disse områ- der, men også indenfor videnskab og kirke- og åndsliv.
En del af disse personer støder vi på i forbindelse med Lucie Ingemann, naturligvis først og fremmest hendes ægtemand gennem fyrre år B. S. Ingemann. Også en anden af tidens store digtere møder vi, nemlig H. C. Andersen, som Lucie Ingemann hyppigt brevvekslede med. Indenfor kunsten var Lu- cie i personlig kontakt med en af Guldalde- rens førende skikkelser C. W. Eckersberg, som hun besøgte på Charlottenborg. Ligele- des mødte hun nogle af tidens førende blom- stermalere, idet hun modtog privatundervis- ning hos dem. Kunstakademiet var på det tidspunkt lukket land for kvinder og var det til længe efter Lucie Ingemanns død.
Lucie Ingemann malede over halvtreds altertavler, som kom vidt omkring i hele det danske rige; nogle nåede sågar til Færøerne, Island og Grønland. Og hvordan blev de så modtaget? Der findes en del beskrivelser og vurderinger, blandt andre af Jacob Mynster. Som Sjællands biskop visiterede han både kirker, skoler, hospitaler og fattighuse, og for hvert besøg nedfældede han omhyggeligt sine indtryk i sine visitatsdagbøger. Denne bogs titel er formuleret af Mynster. Han no-
terer ofte blot, at kirken har »en Altertavle af Fru Ingemann«. I andre tilfælde fremsætter han også kritiske bemærkninger og i et en- kelt siger han, at »den er ret smuk«.
En Altertavle af Fru Ingemann... (2018) - og forfatteren Jette Lund.
Lucie Ingemann forærede sine mange altertavler væk, og de har uden tvivl vakt glæde i mange kirker, men hun nød ikke stor anseelse på det kunstneriske parnas, og man må medgive, at hendes billeder har svaghe- der. For eksempel formåede hun ikke at skil- dre blikket, som er så afgørende, og hun ev- nede ikke at give personerne fylde og liv, men hun viser stor sikkerhed med hensyn til farver og farvesymbolik, og hvad kompositi- on angår, er der ro og harmoni.
Af Lucie Ingemanns mange altertavler er syv stadig i brug. Mange er blevet erstattet af nye, men hænger nu andetsteds i kirken, andre befinder sig i magasin på lokale muse- er og atter andre er forsvundet. Som bogen slutter, er Lucie Ingemann nok gemt, men ikke glemt. Og det fortjener hun heller ikke.
Jette Lund Redaktionen