Page 9 - Demo

Ingemanns position som en af de store salmedigtere skyldes dels en række enkeltstående lyriske digte og salmer som ”Den store mester kom- mer”, ”Dejlig er jorden”, et par jule- salmer og ”Til himlene rækker din miskundhed, Gud”. Samt i allerforre- ste række hans Morgensange for Børn (1837) og Syv Aftensange (1838). For Morgensangenes vedkommende skre- vet på opfordring til brug i kronprin- sesse (senere dronning) Caroline Ama- lies nyoprettede asyl for fattige børn i København, men hurtigt udbredt til de øvrige asyler.
Her er de såkaldt fire store: Kingo, Brorson, Ingemann og Grundtvig, i Alfred Jacobsens karakteristiske streg fra serien Billeder til Skolebrug, som antagelig udkom i 1920erne.
Hvorfor er det morgensangene fra 1837 og ikke de soranske morgensal- mer fra 1822, der har gjort Ingemann til Ingemann?
Det kan man let se ved at kaste et blik på den første af de 7 soranske salmer, den til søndagen:
En hellig Morgensol opstaaer,
Med Høitidsglands den stille gaaer
Henover Søe og Skove.
Op, hver en Sjæl paa viden Jord, Som paa den Herre Christus troer,
Stat op, din Gud at love! Tier, flygter, Jordens Sorger!
Himlens Borger
Fred er givet - Himmelfred i Jordelivet.
Fra Dagværk hvile skal din Haand, Og hvile skal i Gud din Aand!
Hver Jesu Christi Tjener! Han ei i Graven os forlod:
Med Søndagssolen han opstod,
Hans Morgen os forener. Lad os frydes og tilbede!
Fred og Glæde
Os er givet -
Priis Opstandelsen og Livet!
Den henvender sig ikke til dem, der skal bruge den, men til alle mulige andre: hver en sjæl på den vide jord, Himlens borger (og hvem er så det?) og hver Jesu Christi tjener? Den er for almen og abstrakt, den kunne være skrevet til alle mulige andre end ele- verne på Akademiet, ja, de ville endda slet ikke kunne identificere sig med de nævnte. Den er sikkert kirkeligt set OK, men den er for bleg og uvedkom- mende. Den er ikke konkret, den er ab- strakt, og minder i nogen grad om sproget i oplysningstidens salmebog, Guldberg-salmebogen (1778).
Det er påfaldende, at det er som lyriker, Ingemann har skabt sit helt eget udtryk som salmist.
Med det vil jeg sige, at når Inge- mann målrettet går ind i at skrive sal- mer til kirkelig brug, er han både sprogligt og i de forestillinger, han an- vender, hæmmet af den forudgivne målramme. Som fritskrivende lyriker