Page 8 - Demo

Den folkelige tone hos Ingemann
og andre danske salmedigtere
Under denne titel forelæste næstformand Johan de Mylius under B. S. Ingemann-Selskabets seneste møde, generalforsamlingen i Sorø Akademis festsal, søndag d. 20. september 2020.
Første del (anden del bringes i næste num- mer af Tankebreve).
Når man nævner Ingemann som en af de fire store danske salmedigtere - de tre andre er Kingo, Brorson og Grundtvig - så er Ingemanns adkomst til at være med i det selskab ikke lige- frem hans ”rigtige” salmer skrevet til kirkelig brug.
Johan de Mylius under forelæsningen på Sorø Akademi den 20. september 2020.
De ”rigtige salmer” er først og fremmest hans Høimesse-Psalmer til Kirkeaarets Helligdage, trykt 1825 og indeholdende 73 gudstjenestesalmer, salmer til både søn- og helligdage. Selv om Ingemann med dem ville reforme- re salmesangen, der endnu på den tid og et par tiår derefter var baseret på den rationalistiske Evangelisk-christe- lig Psalmebog (1798), er det dog kun få af dem, der har en plads i salmebogen i dag,ialt6,ogafdemerdetvistkun salmebogens nr. 42, ”I underværkers
land”, der har en vis bekendthed. De andre 5 er det, man med en novelletitel af Martin Andersen Nexø kunne kalde ”De tomme pladsers passagerer”...
Heller ikke hans Morgenpsalmer til Brug for Eleverne i Sorøe Academies Skole er blevet klassikere, bortset fra én: ”Lover Herren, han er nær”, som er nr. 404 i salmebogen. Den lille samling på 7 salmer, som var et bestillingsar- bejde, udkom med årstallet 1823 på forsiden, men måske udkommet sidst på året 1822, det år, hvor Ingemann var blevet ansat som lektor i dansk lit- teratur ved Akademiet, der samme år genåbnede efter branden 1813, men først blev genindviet med ny hoved- bygning 1827.
Morgenpsalmer til Brug for Eleverne i Sorøe Academies Skole, 1823. Heri er omtalte ”Lover Herren, han er nær” trykt første gang.