Page 13 - Demo

Som himlenes favn er din kærlighed, Gud, Som havenes dyb dine domme,
Til frelsen fører du sjælene ud,
Vil skabningens suk ihukomme.
Billederne er enkle og letforståeli- ge, men det er jo ikke ortodoksiens ta- le. Det er sjælene, der forløses, og det er al skabningens suk og forlængsel, som det hedder hos Paulus, der får svar af kærlighedens Gud, hvis dom- me ikke er vores, men uudgrundelige som havets dyb. Alle bliver ført til frel- sen! Det kan ”alle” så glæde sig over, undtagen de, der fastholder dommens realitet. Ingemanns kristendom er alt- favnende, og hans salmer sætter ikke skel, men taler i naturens lettilgænge- lige billeder til alles trang og følelse. En folkelig, inkluderende (!) kristen- dom.
Til Himlene rækker din Miskundhed, Gud som Ingemann selv kalder Den Miskundelige. Trykt i Psamler med Tillæg af andre religiøse og symbolske Digte, 1845.
Ingemann henviser under overskriften til Davids 39. salme, men det er ret beset den 36.
Når vi ser på Ingemanns position som bredtfavnende og almenttilgæn- gelig religiøs digter eller salmist, må vi
ikke glemme den rolle, musikken spil- ler for hans salmer. Det er ikke alene Ingemanns tekster, der har sikret dem en plads for alle tider, det er i lige så høj grad melodierne. Ikke mindst In- gemanns morgen- og aftensange er en genial enhed af ord og musik. Weyses enkle og stemningsfulde toner.
Christoph Ernst Friedrich Weyse (1774-1842) - mindes her, omgivet af symboler fra den
danske romantik. - Hans musik har blandt andet været medvirkede til at udødeliggøre Ingemanns Morgen- og Aftensange.
Og når vi ser på den, må vi samti- dig gøre os klart, at Weyse har rod i en tradition for folkelig musikalsk dan- nelse og opdragelse, der blev udfoldet i sidste fjerdel af det 18. århundrede. Som komponist er Weyse hjemmehø- rende i bevægelsen op mod romantik- ken, som Ingemann er en af de vigtig- ste eksponenter for, men hans tilgang til salmemelodierne udspringer af tan- ker, der blev fremlagt sidst i oplys- ningstiden og fik stor virkning på se- nere tiders tanker om musik og mu- sikpædagogik, langt op i det 20. år- hundrede med Nielsen og Laub m.fl.