Page 12 - Demo

belsk (gammeltestamentligt) forlæg, trykt i 1841 i Nordisk Tidsskrift for christelig Theologi. Teksten er oprin- deligt på 7 strofer, men har i diverse salmebøger været gengivet i forkorte- de versioner, hvad der afspejler dens omstridte adkomst til at være en ”rig- tig” salme med plads i den autorisere- de salmebog. I 2002 salmebogen er strofe 2 udeladt. Jeg skal derfor her gengive den fulde tekst:
Den store mester kommer, fuldkærlig er hans id.
Han sidder ved smeltediglen og lutrer sølvet med flid.
Han ser paa diglen nøje,
han vejer tid og stund.
Når ertsen i strøm udsmelter, han stirrer dybt i dens grund.
Han kender tegn og mærke på klarheds gennembrud, når sølvstoffets ædle indre af ertsen lutrer sig ud.
Det øjeblik han venter
og agter kærlig på,
når klarlig hans eget billed vil dybt i sølvspejlet stå.
Da glædes høje mester,
da værket er fuldbragt,
da priser det ædle sølvstof sin mesters dåd i sin pragt.
Den store mester kommer, som smelter sjæl og sind. Han sidder ved hjertegruben, han ser i sjælene ind.
Og har i hjertedybet
sit billed klart han set,
så glædes den høje mester - så er hans gerning alt sket.
Kilden er profeten Malakias, 3. kapitel, som er en advarsel til Israel om dom- medag: ”Dommens engel kommer, se,
han kommer, siger Hærskarers Herre. Men hvem kan udholde den dag, han kommer, og hvem kan stå, når han kommer til syne? Han er jo som metal- smelterens ild og tvætterens lud. Han sidder og smelter og renser sølv; han renser Levis sønner, lutrer dem som guld og sølv ... Thi se, dagen kommer, luende som en ovn; og alle de frække og alle, som øver gudløshed, skal blive som strå, og dagen, som kommer, skal lade dem gå op i luer ... Men for jer, som frygter mit navn, skal retfærds sol opgå med lægedom under sine vinger, og I skal gå ud og boltre jer som kalve, der kommer fra stalden, og trampe de gudløse ned; thi de skal blive til støv under jeres fodsåler”.
Nogle af formuleringerne kender vi fra Händels Messias, den magtfulde basarie ”For who may abide the day of His coming, and who shall stand, when He appeareth ... for he is like a refiners fire”...
Helt anderledes hos Ingemann, her er det ikke Dommedag, men det øjeblik, hvor Skaberens værk fulden- des i hjertedybet. Vi er skabt i Guds billede, hedder det i GTs skabelsesbe- retning, og denne skabelsesproces gen- tages og fuldendes i det enkelte men- neskes indre. Det er ikke dommeren, men Mesteren, som prøver os, prøver metallets klarhed, for at hans eget bil- lede kan træde frem i os. Det er en proces, hvor Skaberen virker i os. For- kastelsen, ildovnen er der ikke noget af hos Ingemann. Skaberen ser med kær- lighed på sit værk. Hans skabelse i os frembringer gud-ligheden. Eller som det udtrykkes i salmebogens nr. 31, ”Til himlene rækker din miskundhed, Gud” (1845):