Page 8 - Tankebreve

Fra mellemspillet med Strøyberg kan vi så vende blikket videre frem: Ikke mindst Ingemann er en arvtager til den side af Brorson, hvor barnet, familiebilledet (Gud som faderen, menneskene som børnene) og den kær- lige Gud dominerer. Med Brorson be- gynder den intime familierelation at dominere over den enevældige her- sker-Gud, og det når nye højder i og med Grundtvig og Ingemann - og der- fra holder det sig stort set ubrudt til i dag. Og det er ud af den trend, børne- salmen eller det kristne oplevet og be- skrevet i børnehøjde vokser frem. Skrevet i et sprog, der henter kraft fra naturen, fra den folkelige visetradition - ikke mindst folkeviserne - og i sam- klang med en både folkelig og kunst- nerisk melodik, meget sangbar og med indlevelse i teksternes højder og dyb- der: Weyse, Gade, Hartmann osv. Og ligesom med vækkelsesbevægelsen i pietismen får det folkelige en afgøren- de betydning for tekster og melodier i de grundtvigske menigheder og i høj- skolernes sangtradition i det 19. år- hundrede. Der er en lige linie herfra og op til udviklingen af ”den danske sang” under Carl Nielsen og Thomas Laub.
Ingemann har den helt afgørende indflydelse på, at Brorson er blevet den salmeklassiker, han er i dag. Ingemann fik overopsynet med Psalmebog til Kirke- og Huusandagt, også kaldet Roskilde Konvents Salmebog, autorise- ret 1855, hvor Brorson for første gang holder sit indtog med et pænt antal salmer, 26 originalsalmer og en halv snes oversættelser fra tysk.
Hvis man kan tale om en arv fra Ingemann op i vor tid, skulle det da være salmedigteren, biskop Johannes Johansen (1925-2012). I tiden fra 1977 og frem har han udgivet en række bø- ger med salmer og andre digte. I sal- mebogen 2002 er han repræsenteret med 14 originalsalmer og to oversæt- telser. Blandt de ikke få nye og nyere danske salmedigtere er han så langt den mest produktive og den eneste, der er trængt helt ud i befolkningen. Man behøver bare at nævne hans mod- stykke til Grundtvigs ”En sædemand gik ud at så” - i Johansens version ”En bondemand går ud at så,/ hans øjne er to glade stjerner”, der slutter med stro- fen ”Lovsyng den ødsle sædemand/ om kap med vårens glade lærker,/ han gør alverdens vide land/ til sine grøn- ne enemærker” (1973), og en salme som ”I blev skabt som mand og kvin- de” (1977) og det helt store hit ”Du som har tændt millioner af stjerner” (1981). Den sidste skylder ikke mindst sin po- pularitet sing-a-song melodien af Erik Sommer. Den er en kirkelig slager. På sæt og vis i tråd med Sthens næsten 400 år ældre ”Den lyse dag forgangen er” og af samme grund.
Det er skabelsesteologi, og det er en teologi for alle - for alle bliver frelst so oder so. En glæde ved livet og en ubrudt tillid til skaberen, til faderen i himlen. Ingemann - og alligevel i en
Genudgivelsen af Christian Friderich Strøybergs salmesamling fra 1771.
-8-