Page 7 - Tankebreve

son-brødre tog til sig fra den tyske fromhedsbevægelse, pietismen, som i Danmark vandt gehør ved hoffet, ikke mindst hos kongen, Chr. VI. Så meget, at denne folkelige bevægelse blev offi- ciel kirke i denne konges tid, hvorfor også to af Brorson-brødrene blev bi- skop, Hans Adolph fra 1741 i Ribe, Broder Brorson fra 1737 i Aalborg).
Brorsons salmer blev fyldigt re- præsenteret i den pietistiske salmebog, Erik Pontoppidans Den nye Psalmebog (1740), hvor 90 ud af 550 salmer var af ham.
Men da pietismens status som of- ficiel kirkelig retning var slut med Chr. VI.s død 1746, blev Brorsons salmer henvist til et liv i skyggen. Et mindre antal overlevede i oplysningstidens salmebog, Guldberg Salmebogen (1778) og nogle ganske få var med i den rationalistiske Evangelisk Christe- lig Psalmebog fra 1798 og mange sene- re oplag.
Et senere oplag af
Evangelisk=kristelig Psalmebog,
til Brug ved Kirke= og Huus=Andagt (1832).
Først fra og med begyndelsen af 1820erne og frem til en større udgave i 1830 kommer der en Brorson-renæs-
sance i samklang med romantikkens og efterromantikkens dyrkelse af den in- dividuelle oplevelse og følelse. Det er i det tiår, både Grundtvig og Ingemann tager Brorson til sig, ligesom lidt sene- re både H. C. Andersen og Søren Kier- kegaard er inspirerede af Brorson.
Men inden vi når så vidt, skal her nævnes en aldeles ukendt og først nu og her genopdaget lille salmesamling af den ægte folkelige slags, dvs. ud- sprunget af folket selv, skrevet i noget ureglementeret sprog og rytme, en hjertens udgydelse i det kvægepidemi- ske år 1771. Forfatteren er en beskeden toldkontrollør i Bogense, Christian Fri- ederich Strøyberg, og titlen er: Een li- den Psalme Bog med 14 Psalmer og Een Morgen og Aften Bøn componeret af Christian Friederich Strøyberg i Bo- gense Aar 1771 (trykt i Odense). Ved et rent tilfælde er det eneste stadig eksi- sterende eksemplar af den lille salm- samling (én salme til hver morgen og aften af ugens syv dage) opdaget af te- ologen, salmedigteren og Hans Chri- stensen Sthen-udgiveren Jens Lyster, genudgivet i 250-året med efterskrift. En af salmerne og den ene bøn relate- rer sig til den grasserende kvægpest i Bogense og omegn. En ren lille perle, ”skjult på marken” i et kvart årtusinde. Salmerne placerer sig i form , sprog og indhold i kølvandet på både Sthen og Kingo. De er folkelige i ordets bedste betydning, men de er samtidig lige så loyale og royale i deres forbøn for Christian VII., som Kingo var det i sin tid i forhold til Christian V. Interessant er det at konstatere, at det, vi plejer at opfatte som brorsonsk pietisme - at svøbes i Jesu vunder, hvile i Jesu favn o.s.v. - er til stede i Strøybergs salme- univers, ligesom opdyrkelsen af Jesu blod også fandtes allerede hos Kingo.
-7-