Page 5 - Tankebreve

Vi os befale i Jesu vold,
Når vi vore øjne tillukke,
Gud være vor klippe vort værn og skjold
Mod alt ondt, som os kan trykke. Glæde os Gud i Himmerige.
Giv os en rolig nat og god, Lad os i synden ej sove,
Lad os ej gøre det dig er imod, Ej heller i sorgen opvågne. Glæde os Gud i Himmerige.
Så vil vi i morgen love dig, Din godhed gerne bekende, Og siden altid i Himmerig Dig prise foruden ende. Glæde os Gud i Himmerige.
Salmen er en bøn om lys i mørket. Jesus Krist er det evige lys, og i salmen bedes der om, at dette lys må tændes i vores hjertes hus som værn mod mør- ket. En enkel og let forståelig billed- dannelse, som fører videre over i en umiddelbart genkendelig fremstilling af natten som skabt til hvile efter da- gens arbejde, men også som det mørke, hvor vi især har brug for at blive skærmet og passet på af Gud, så vi kan vågne til en ny dag og takke for hans godhed, hvad der fører tanken hen på den evige takkesang, når vi engang vågner op i himmeriget.
I salmebogen står der som melo- diangivelse ”dansk folkevisemelodi 16. årh.”. I Sthens Vandrebog står der: ”Si- unges under de Noder: Jeg tiente mig udi Greffuens Gaard etc.”.
Læser man de andre salmer og sange i Sthens Vandrebog, kan man ikke undgå at blive opmærksom på, at både sprog og form har taget farve af folkeviserne. Vi finder både den firlin- jede og den tolinjede strofeform, den uregelmæssige taktart og den tale- sprogsnære syntaks. Og så også, som i ”Den lyse dag”, brugen af omkvæd.
Det er bemærkelsesværdigt, fordi folkeviserne først kom på tryk to år ef- ter Vandrebogen, i 1591. Det var histo- rikeren, siden 1581 bosat i Ribe, hvor han ligger begravet i Domkirken, An- ders Sørensen Vedel, der indsamlede og udgav den første folkevisesamling overhovedet på europæisk plan: Et Hundrede udvalgte Viser. Almindelig- vis kaldet Hundredvisebogen. Efter hans udgave kaldtes folkeviser længe for ”kæmpeviser”, da hans udvalg især var ridderviser og historiske viser.
-5-
Anders Sørensen Vedel (1542–1616)
- udgav Et Hundrede udvalgte Viser, også
kaldet Hundredvisebogen.
Sthen har altså ikke haft en folke- viseudgave som kilde, og Vedels Hundredvisebog indeholder i øvrigt ingen melodier. Så Sthen kender folke- viserne af levende brug i folket og har melodien derfra.
Danmarks gamle Folkeviser
- udgivne af Svend Grundtig. 1. del 1853.