Page 9 - Tankebreve
P. 9

mere direkte, naiv og superoptimistisk udgave. Folkelig - eller skal vi sige: folkekirkelig.
Johansen kan bedst opsummeres i salmebogens nr. 478:
Vi kommer til din kirke, Gud, og finder døren åben.
Det navn blir aldrig slettet ud, vi fik hos dig i dåben.
I dåben har du givet os
dit Himmerig i eje,
selv om du vidste, vi i trods gik bort fra dine veje.
Du lærte os at sige far
til dig, da vi var spæde. Du sa’: I disse små jeg har min allerstørste glæde.
Så blev vi børn af dig, som bor
på jorden og i Himlen.
Den mindste her, som på dig tror, blir ikke væk i vrimlen.
Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage.
O Herre, hvor skal vi gå hen? din dør er altid åben.
Her taler du til os igen
som første gang i dåben.
(1974 og 2001)
Den åbne dørs teologi, Gud som giveren, som bor både på jorden (hos os) og i Himlen, en kærlig far, vi er børnene, som døren altid står åben for hos faderen. En ”grøn” far, der vil os alle det vel. Gud siger ja til os i dåben (selv om dåbsritualet kræver, at foræl- drene siger ja på barnets vegne), og det er igen Gud, der bekræfter sin pagt med os i konfirmationen. Gud handler, vi tager imod. Det går lige ind på nem- kontoen...
Det er ikke Ingemann. Det ligner et stykke hen ad vejen, men det er no- get andet. Kristendommen er for alvor blevet folkelig. Men er folket fulgt med på den rejse, eller er det stået af vog- nen?
Johan de Mylius
 Psalmebog til Kirke= og Huus=Andagt, 1856. Også kaldet Roskilde=Convents Psalmebog.
Det var denne autoriserede salmebog, som Ingemann fik til opgave at revidere, med henblik på dens påtænkte indførelse i den danske folkekirke. Der findes en del litteratur om tilblivelsen, m.v. - Eksemplaret har tilhørt familien Schrøder.
-9-












































































   7   8   9   10   11