Page 25 - Demo
P. 25
Aftryk / Effekter
Både Ingemann og hustru Lucie har sat sig mange spor, som peger tilbage på et langt og lykkeligt liv, og det kan vi glæde os over i dag. - Der bliver ved at være stof at øse af, og her er noget, som kun delvis har været bragt.
1) Ingemanns portræt efter J. V. Gertner er her benyttet på visitkort med første strofe af Ingemanns Glade Juul, deilige Juul. - 2) Glade Juul ! deilige Juul ! som originalmanuskript (KB). - 3) Gertners portræt af Ingemann fra 1845-46 med Ingemann autograf samt fødested og data. Hirschsprung.
Nogle af de effekter, som blev udstillet på Sorø Amtsmuseum i 1992 mens Helge Torm var daglig leder. 1) Ingemanns nøddeknækker. Efter sigende havde han lagt sit frierbrev heri til Lucie. 2) Lucie Ingemanns hårring. 3) Lucie Ingemanns malerbriller. Sorø Museum.
Tv.: Hvide nelliker, som de unge fruer i datidens København kaldte Ingemanns-Blomster. I midten en stor trætavle fra Lynge Præstegård med Ingemanns tekst ”For Danmarks Folk og Konge troe de stred”, i Samlede Skrifter 4.9. (1864), s. 136 under overskriften Indskrift til Mindetavler over faldne Krigere. Selvom årstallet hentyder til krigen 1864, er her tale om Treårskrigen 1848-50. Bind 9 blev udgivet posthumt i 1864 af slotspræst J. Galskjøt under titlen Digte fra 1845 til Udgangen af 1861.