Page 27 - Demo
P. 27
Notitser
Da der er meget stof i bladet denne gang, må nogle af de faste indslag udgå, f.eks. Portrætter af Ingemann. Også Lucie Ingemanns Skitsebog og Aftryk, som der er store mængder af, er kun repræsenteret lidt i nærværende nummer.
Der er tilsyneladende ingen aktuelle foredrag vedrørende Ingemann for tiden, men sangafte- ner og lignende, som man må orientere sig om via hjemmesiden kultunaut.dk. - Der har været nogle foredrag om Ingemann i den forløbne periode, men da det ikke passer med annonce- ring i forbindelse med Tankebreves udgivelse, må henvises til Kultunaut.dk
Billede fra efterårsmødet 20.9.2020 i Solennitetssalen på Sorø Akademi, hvor tilhørerne overholdt af- standskravene til punkt og prikke.
Salmen i næste spalte er en lovprisning og en beundring af det lille Jesusbarn, som i sig bærer ”al Verdens Glæde”. Det er store ord om et lille barn, men Ingemann er fast overbevist om, at barnet har magt over både storm og hav, og at alverdens konger vil bøje sig for ham. - N. F. S. Grundtvig skrev en bearbejdet udgave af sal- men, hvilket ikke huede Ingemann.
Ingemann-Citater
Salmen Christi Fødselsdag er trykt første gang i Høimesse=Psalmer til Kirkeaarets Helligdage, 1825, s. 9-11. Den er også trykt i Kjøbenhavns Morgenblad 27.8.1825, men herunder er den fra 2. udg. af Ingemanns egne salmer (1843), s. 9-11, hvoraf tre af fem vers er gengivet.
Christi Fødselsdag (Evang. Luc. 2 C. 1 V.)
Jeg som et Barn mig glæde vil Og sjunge i det Høie:
Ei Sorg idag paa Jord er til, Som tør min Sjæl nedbøie. Idag er fattigst Betler riig;
Et Paradis er Jorden mig - Til mig Guds Engle qvæde: Idag er dig en Frelser fød - Idag al Verdens Sorg er død, Og fød al Verdens Glæde.
Flyv høit, min Aand, flyv barnefro! Vær salig i hans Rige!
Med Kjærlighed, med Haab, med Tro, Hans Kraft skal ei mig svige:
I Klude svøbt, i Krybben lagt, Det Barn har over Stormen Magt Og over Havets Bølger:
Ei Jord, ei Luft, ei Ild, ei Vand,
Ei Mørkets Magter røre kan
Den Sjæl, som Herren følger.
Ei Jordens Magt og Klogskab meer Forblinde skal mit Öie:
Hvor Østens Vise Stjernen seer, Sig Verdens Konger bøie.
Guds Lys omstraaler fattigst Vraa: Hos ringe Dyr paa fattigt Straa Laae Kongen til Guds Rige.
O, viis er Den, som troer paa ham: Eenfoldig Hyrde først fornam Hvad Engle kun udsige.
Modtag Nyhedsmail
Forud for alle møder sendes en Nyhedsmail ud til alle de medlemmer, som har tilmeldt sig denne ordning, og samtidig linkes det nye nummer af Tankebreve.
Der kan desuden være vigtige meddelelser,
såsom ændringer i programmet, m.v. - Sene- ste nyt vedrørende Kulturkalenderen - og Hjemmesiden kan også læses i nyhedsmailen.
Send en mail til undertegnede på :
ingemann1859@gmail.com
Kr. Nielsen