Page 17 - Demo
P. 17

Smukt Dedikationseksemplar
Det er utroligt, hvad der bliver ved med at dukke op af dedikationseksemplarer fra Ingemanns hånd. I 2009 registrerede undertegnede et par hundrede stykker, men dertil kommer de mange, som findes i privateje og som endnu ikke er dukket op på auktioner eller i antikvariater. - Med jævne mellemrum ser man større samlinger, hvortil nedenstå- ende hører; det var ét af i alt ti eksemplarer, som var under hammeren i oktober i år.
Her har Ingemann foræret en slægtning, en brors sønnesøn, som blev konfirmeret som 15-årig denne Confirmations=Gave (1854), hvori han bl.a. kan læse om Ingemanns opfattelse af Lovens Tavler, Troen, Bønnen og Sacramenterne. Omslaget er meget nydeligt og i tråd med Ingemanns opfattelse af korset, som skal være prydet med blomster og ikke behængt med den lidende Kristus.
Dedikationen:
- Valdemars fulde navn var Carl Johannes Valdemar Ingemann, f. 1840, d. 1911. Han blev sene- re en berømt arkitekt, som lagde navn til flere markante bygninger i København. En vis for- bindelse har han vel haft til sin berømte forfar, men da der var over 50 år imellem dem, er det nok begrænset. - I et brev fra Valdemar Ingemann til Johan Jacob Nansen Borup (1853-1946) af 22.6.1896 (på KB: Johan Borups samling af breve og manuskripter fra B. S. Ingemann - Acc. 1993/64) står der: ”Lidt, men ikke uvæsentligt, kan jeg meddele, at Ægteskabet [P: Ingemanns], hvad hidtil har været opfattet platonisk, ikke var det i de første Aar, efter som hun aborterede efter Faldet fra en Stige.”, så Valdemar har formentlig tænkt på sin gudfar i ny og næ. - På titelbladet står ”Søfren Ingemann 1918”, hvilken er barnebarnet Søfren Ebbe Ingemann (1898-1953). Der findes ingen breve mellem Ingemann og Valdemar i offentlige samlinger.
                                Kr. Nielsen





























































































   15   16   17   18   19