Page 15 - Tankebreve september 2019

Om de tre værker hedder det:
Fjorten Eventyr og Fortællinger:
En samling af B. S. Ingemanns fængslende eventyr og fortællinger - inspireret af den tyske romantiske digter E. T. A. Hoffmann. Med tekstudgivelse, efterskrift og noter af Marita Akhøj Nielsen.
Samlingen indeholder: Det høie Spil; Sphinxen; Moster Maria; Det forbandede Huus; Varulven; Glasskabet; Selv-Citationen; Niels Dragon; De fortryllede Fingre; Araberen i Constantinopel; Skolekammeraterne; Den Fremmede; Pulcinellen; De tvende Draaber.
Salomons Ring:
”Salomons ring” er et dramatisk eventyr baseret på den historiske kong Salomon og dennes magiske ring. Eventyret handler særligt om kong Salomons ungdomskærlig- hed og sangene mellem Sulamith og Salomon.
Romantiske Fortællinger:
Romantisk mørke fortællinger præget af en mystisk religiøs længsel og den svære op- nåelse af den egentlige romantiske tanke om ”ånden i naturen”.
Samlingen indeholder: Altertavlen i Sorø; Moster Marie; Det forbandede Hus; Den gamle Rabbin; Konstberider-Familien; Corsicaneren; Frø-Benet; Linnedsamlersken; Vægterfamilien; Det tilmurede Værelse; De fortryllede Fingre; Familie-Synet; Araberen i Constantinopel.
Om Ingemann hedder det:
Bernhard Severin Ingemann, 1789-1862, nationaldigter fra den danske guldalder, hvis betydning for danskernes læselyst, nationalitetsfølelse og for litteraturens udbredelse er stort set uovertruffen. Hans store litterære produktion tæller både eventyr, historiske romaner, sal- mer og sange, og især hans historiske romaner, der ikke altid holdt sig til fak- ta, fik store dele af den uoplyste, danske befolkning til at læse. Men også salmer- ne, der var enkle, uhøjtidelige og med smukke natur-, lys- og morgenbilleder, kunne samle danskerne; fulde af varme, tryghed og harmoni gav de danskerne en nationalt forankret og tryg fornem- melse i en i øvrigt usikker tid med poli- tisk ustabilitet, statskonkurs og generel landbrugskrise. Litterært bevæger han sig mellem den poetiske realisme med det trygge, nære hverdagsliv i centrum, og så en mere overnaturlig verden fuld af mørke kræfter. Hos Ingemann bliver
det imidlertid aldrig rigtig farligt, idet kampen mellem det gode og onde stort set altid falder ud til det godes side. Det- te skyldes hans trang til at afdække det uigennemskuelige og igen bevægelsen hen mod realisme.
Kilde: Gucca
Ingemann i kurvestol 1860. Træsnit efter tegning O. H. B. Olrik.