Page 2 - Demo

Omkring Dronning Margrete (1836)
(det aflyste adventsmødes tema, som vi tager op på et senere tidspunkt)
B. S. Ingemann er i dag mest kendt for sine Morgen- og Aftensange fra 1837 - 1838. I samtiden var det nok så meget det store digteriske værk på seks bind om Danmarks højmiddelalder fra årene umiddelbart før Morgen- og Aftensange- ne, der slog hans navn fast som den store nationale forfatter.
Ingemanns første historiske roman: Valdemar Seier (1826)
- og hans sidste historiske digt: Dronning Margrete (1836)
Det har især været de fire prosaromaner, fra Valdemar Seier (1826) til Prins Otto af Danmark og hans Samtid (1835), knapt så meget de to versromaner, der indledte og afsluttede serien af historiske romaner, som indtil op i 1950’erne var kendt og læst af de fleste danskere. Som så mange af den europæiske litteraturs hovedvær- ker blev Ingemanns historiske romaner skrevet for voksne læsere, men endte i mere eller mindre bearbejdet og forkortet form som børnebøger.
Fra Ingemanns hånd var de histori- ske romaner alt andet end børnebøger. De er et engageret bidrag til forståelsen af hans samtid fra de nationale katastrofer i 1800-tallets begyndelse til den nationale konsolidering og den gryende skandina-
viske bevidsthed i løbet af 1830’erne. In- gemann skildrer, først hvordan de natio- nale katastrofer skyldtes fraværet af reli- giøs og moralsk bevidsthed og livsførelse, og derefter, hvordan en genrejst religiøsi- tet og moralsk bevidsthed blev Danmarks og danskernes redning.
Dronning Margrete I. (1387-1412)
Ingemanns historiske romaner er ik- ke historieskrivning, men ikke desto mindre så forpligtet på de historiske kil- der og dermed den historiske virkelighed, sådan som den var kendt i årene omkring 1830, at de giver ikke alene et levende, men også et troværdigt billede af livet i Danmark i perioden fra 1250 til 1400. In- gemanns historiske værk er nationalt, men ikke nationalistisk. Derfor kan det stadig læses med udbytte, blot man hu- sker, at måden at udtrykke sig på har ændret sig fra Ingemanns tid til i dag.
Også på den måde er Ingemanns hi- storiske romaner en del af historien, un- derkastet historiens basale vilkår, altings stadige forandring, samtidig med at de grundlæggende menneskelige, religiøse og moralske, strukturer forbliver de samme.
Peter Balslev-Clausen