B. S. Ingemann-Selskabet

Ingemann01

Ingemanns Liv og Levned

- i Tekst og Billeder

Indeholder en række forhåndenværende billeder og dokumenter - og er langt fra en fuldstændig fremstilling.
I slutningen af billedteksten vil der ofte stå en henvisning til følgende værk af Kristian Nielsen: Håndbog i B. S. Ingemanns Liv og Forfatterskab, bind I-II. 2009, f.eks. 
H.I, s...; her vil der formentlig være supplerende oplysninger i relation til det pågældende billede.
Benyt hjemmesidens Søgefunktion for at finde navne, destinationer og Ingemanns værker m.v. Personnavne kan yderligere slås op i registeret i bd. II af nævnte værk.

Afsnittet her om Ingemanns Liv og Levned vil løbende blive tilført nyt materiale.

Bidrag modtages med tak af Kr. Nielsen
på e-mail ingemann1789@gmail.com
for mulig optagelse på siden.

Påbegyndt marts 2011


Torkildstrup Præstegaard (Falster), opført 1763
Bernhardt Severin Ingemann fødes her 28. maj 1789 i
. H.I, s. 22


Torkildstrup Præstegaard & Kirke. H.I, s. 22
Foto: Lars Thorkild Bjørn

  
Ingemanns mor, Birgitte Ingemann, f. Swane
 (1751-1809)
. H.I, s. 22


Ingemanns bror og søster
Søren Laurentius Ingemann (1778-1813)
&
Bolette Franciska Spur, f. Ingemann (1783-1869). H.I, s. 22


Johan Henrik Spur (1815-1868), søn af Franciska Spur, f. Ingemann,
og hustru Laura Spur, f. Hostrup (1814-1868)
. H.I, s. 55

Familien i København

Ingemanns navnkundige fætter Lars Swane (1790-1874)
& hustru Julie Annette Swane, f. Clausen (1795-1887).
Fætteren, Ingemanns første Barndomsven og Ungdoms Fortrolige, optræder i Ingemanns Levnetsbog (1862) som Fætteren fra Kjøbenhavn, jf. 
H.II, s. 403.
Nogle fortrolige breve (1806-08) fra Ingemann til fætteren er trykt i
Edda. Nordisk Tidsskrift for Litteraturforskning... 1922, s. 71-79.
Familien er fyldigt omtalt i Memoirer og Breve, udgivne af Julius Clausen og P. Fr. Rist. XXXIX. Blade af en Familie-Krønike, 1923 (optryk 1972), s. 120f. og 129.


Lars Swanes forældre :
Johanne Marie Swane, f. Gad (1767-1842) & Hans Swane (1753-1803),
bror til Ingemanns mor, Birgitte Ingemann (1751-1809), brygger, tømmerhandler og supercargo. Ingemann besøgte fætteren og dennes forældre i København, se ovenfor, på Graabrødre Torv (dengang nr. 123 - i dag tv. for Restaurant Peder Oxe).
Ingemann skrev følgende digte til tante Johanne :
Til en lykkelig Moder og Til Familien Swane (November 1813), jf. H.II, s. 40+46.


 
Lucie Marie Mandix (1792-1868), Ingemanns senere hustru

Formodet selvportræt. Privateje


Lucies underskrift, 1862

Nogle af Lucies slægtninge (flere fotograferet bag glas, derfor nogen genskin):

Thomas Martinus Braëm Galskjøt (1748-1828)
~ 10.7.1776 i Frue Kirke (Kbh.) med
Karen Hvistendahl (1757-1831)
. H.I, s. 24
- hun var Lucies moster og han, som var præst i Hyllested, viede Lucie og Ingemann
- tirsdag den 30. juli 1822 i Hyllested Kirke
. H.I, s. 170


Jens Severin Hvistendahl Galskjøt (1797-1883)
- præst i Kolding fra 1837, i Holbæk fra 1849
~ 15.9.1832 i Odense med
Anna Elisabeth Johannette, f. Heide (1795-1861)
- han var søn af Lucies førnævnte moster Karen Galskjøt, f. Hvistendahl (1757-1831)
. H.I, s. 24
- hun var datter af Andreas Gram Heide (1760-1829) (se længere fremme!)
Bagpå billederne står at de er efter malerier af O. M. Bøgh 1836
(Ole Mathiasen Bøgh (1811-1838) malede fortrinsvis portrætter, jf.
Weilbachs Kunstnerleksikon; dog er overstående portrætter ikke nævnt).


En ældre
Jens Severin Hvistendahl Galskjøt (1797-1883)
&
Holbæk Kirke (maleri fra 1850)


Isabella Maria Tabitha Smith, f. Galskjøt (1834-1921)
~ 19.6.1856 i Holbæk m.
Harald Lunding Smith (1832-1876), købmand i Holbæk
Ingemanns deltager ved brylluppet.
H.I, s. 420
- hun var datter af førnævnte Jens Severin Hvistendahl Galskjøt (1797-1883)
- han var søn af Lars Chr. Smith (købmand i Holbæk fra 1852 til sin død)
- og Dorthea Cath Voigt
Stor efterslægt


Slagelse Latinskole, Ingemanns skole 1800-1806
- og Sct. Mikkels Kirke.
Julekort, sendt 1909. H.I, s. 26



Christen Niemann Rosenkilde (1786-1861)
- en af Ingemanns skolekammerater fra Slagelse, senere skuespiller
. H.I, s. 29


Christian Hviid Bredahl (1784-1860), en anden af Ingemanns skolekammerater.
Bredahl boede senere nær Ingemanns bolig i Sorø,  på gården Damsgaard i Borød, og havde jævnlig kontakt med Ingemanns
. H.I, s. 27


Jens Møller (1779-1833)
Ingemanns lærer ved latinskolen, senere ven og præst
. H.I, s. 26

Om Ingemann som elev hedder det:
Bernhardt [således var han døbt] Ingemann sÿnes Naturen at have skiænket de bedste Anlæg, et hurtigt Nemmen og en god Hukommelse forenet med Lÿst og Lærvillighed.
H.I, s. 30f.



Ingemann flytter fra Slagelse til København ultimo 1806. H.I, s. 34

10.4.1807:
Med 1. karakter (Laud.) (c. philos. laud.) består Ingemann den filologiske eksamen i latin, græsk og historie, og kan kalde sig Cand. philol. H.I, s. 35





Københavns Bombardement, september 1807
Ingemann gjorde tjeneste som frivillig i Studenterkorpset. H.I, s. 35f.


Disse fire herrer deltog også som frivillige under bombardementet - og blev Ingemanns venner:

St. St. Blicher (1782-1848) & Eggert Christopher Tryde (1781-1860). H.I, s. 35f.

Johannes Carsten Hauch (1790-1872) & Frederik Christian Sibbern (1785-1872). H.I, s. 36


Studenterkorpsets Hjemmarch fra Fælleden, 1801
- tegnet af
Peter Christian Nygaard Mattat Klæstrup (1820-1882)
Sådan så Studenterkorpset ud i 1801 og måske også i 1807
- hvor Ingemann gjorde tjeneste.

Ingemanns første ungdomspoesi går tabt under Bombardementet
- såvel som hans hele logi på Nørreport.


Johan Carl Luno (1784-1858), landøkonom og jurist,
blev en af Ingemanns betydeligste ungdomsvenner (fra og med 1807).
Tv. 
Lunos hustru  Ane Cahrine Lovise, f. Vidberg (1790-1871)


Dedikation fra Ingemann til Carl Luno i Kampen for Valhal, 1821. H.I, s. 35+168

Carl Lunos far:

Jens Luno (1748-1796)
- tolder og consumtionsforvalter i Hobro

16.4.1808:
Med 1. karakter (Laud.) (c. philos laud.) består
Ingemann den filosofiske eksamen, bestående af
filosofi, matematik (hvor han tillige får udmærkelse)
og fysik, og kan kalde sig Cand. philos.
Eksamensbevis, underskrevet af Thomas Bugge
(1740-1815) 19.4.: ’At Studiosus Bernhardt Severin Ingemann har taget Examen philologicum og philosophicum og til begge erhvervet Laudabilem bevidnes
. H.I, s. 36


Frederikke Christiane Mourier, f. Herbst (1772-1831) og hendes mand, supercargo Pierre Paul Ferdinand Mourier (1746-1836). Ingemann er huslærer for deres tre børn 1809-11. H.I, s. 38


Hos Mourier træffer Ingemann formentlig sin senere tro ven
- Valdemar Henrik Rothe (1777-1857)
. H.I, s. 38


Ingemann er alumne på Valkendorfs Kollegium 1811-16. H.I, s. 39
Kollegiet eksisterer stadig (i St. Peders Stræde), men er en anden bygning

 
Et par af alumnerne på Valkendorfs Kollegium,
Jacob Hornemann Bredsdorff (1790-1841)
&
Hector Frederik Janson Estrup (1794-1846),
som senere blev Ingemanns kolleger ved Sorø Akademi . H.I, s. 39



Ingemann og Lucie mødes for første gang 5. marts 1811
Litografi efter malerier af A. L. Koop, ca. 1820.
Lucie bor i Sct. Peders Stræde, skråt overfor Valkendorfs Kollegium. H.I, s. 40



Lovise (Louise) Charlotte Bergsøe (1797-1869)
var en barndomsveninde af Lucie Marie Mandix. H.I, s. 40 + 65


Ingemann, som også blev ven med Louise Bergsøe,
skænker hende sin Hyrden af Tolosa, 1816, med versificeret dedikation. H.I, s. 65


 
Peter Erasmus Müller (1776-1834) & William Christopher Zeise (1789-1847)
var hhv. efor og alumne på
Valkendorfs Kollegium samtidig med Ingemann.
Müller var senere en af Ingemanns anmelderne, Zeise Ingemanns rejsefælle 1818
. H.I, s. 39


Andreas Schram Olsen (1791-1845)
var Ingemanns kontubernal på Valkendorfs Kollegium og var sendebud mellem Ingemann og Lucie Marie Mandix, Ingemanns senere forlovede.


Digte af B. S. Ingemann, 1811 (debut august 1811) & 1812.
Samlingerne udgives på eget forlag, altså for egen regning.
Se digtsamlingen Procne herunder. H.I, s. 42 & 45


Ingemanns blækhus. Sydvestsjællands Museum, Sorø (Sorø Museum)


Ingemanns underskrift, medio 1840'erne

25.6.1812:
Ingemann vinder universitetets guldmedalje for det æstetiske prisspørgsmål:
I hvad Forhold staae Digte- og Talekunsten til hinanden? hvilke ere deres Grænser, deres Liighed og Forskiellighed, og hvilke Regler har Taleren at iagttage i Henseende til Digternes Brug?
Opgaven var formuleret af Adam Oehlenschläger. H.I, s. 43


Adam Gottlob Oehlenschläger
(1779-1850)


Hos Pov(e)l (Paul) Dons (1783-1843) møder Ingemann for første gang sin livslange ven Nicolai Frederik Severin Grundtvig (1782-1873) i 1812. Ingemann og Dons var også gode venner. H.I, s. 44


Povl Dons hviler på Skamstrup Kirkegård (½ snes km. sydøst for Jyderup).
På hans mindesten fortælles at han var Grundtvigs og Ingemanns Ungdomsven


Procne. En Samling af Digte (udgives juli 1813),
med bl.a. Varners pöetiske Vandringer og Turnus. Digtsamlingen er udgivet på Boas Brünnichs forlag, jf. under 1811-12, hvor Ingemann selv betalte. H.I, s. 47



Hyllested Præstegaard
I 1813 besøger Ingemann og hans forlovede, Lucie Marie Mandix,
hendes moster og onkel, Karen Galskjøt, f. Hvistendahl (1757-1831) og pastor Thomas Martinus Braëm Galskjøt (1748-1828).
H.I, s. 47
Foto: Lars Thorkild Bjørn

Ingemann skriver digtet I Hyllested (1813):

Muntre Lærker slaae -
Tusind Blomster smaa
Titte fra det Grønne -
Hvor de dog er skjønne!
Mon de ikke veed
Vor Lyksalighed?

Gud! hvor er du god!
Du os føle lod

Lærkens fryd i Luften,
Blomstens Aand i Duften,
Rene Aanders Lyst
Ved hinandens Bryst!

Senere tager de til Vollerslev Præstegaard, hvor Lucies morbror,
pastor Jens Hvistendahl (1761-1823) ~ 2° 22.1.1802 i Hyllested m. Inger Margrethe Braëm Galskjøt (1777-1831), datter af Lucies førnævnte moster, Karen Galskjøt, bor.
H.I, s. 47


Vollerslev Kirke. Ældre postkort


Vollerslev Præstegård og Kirke. Foto fra februar 2009


Ingemann begynder at komme i Bakkehuset fra ca. 1813.
Stedet er samlingspunkt for tidens skønånder. H.I, s. 46


Bakkehuset bebos af Knud Lyhne Rahbek (1760-1830)
&
Kamma Rahbek, f. Heger (1775-1829).
H.I, s. 46


Bakkehuset - Radering af Adolph Larsen, 1904

Bakkehusets venner, hvoraf flere også var Ingemanns, talte bl.a. følgende:

Adolph Engelbert Boye (1784-1851)
&
Peter Oluf (Ole) Brøndsted (1780-1842). H.I, s. 46

 
Johan Ludvig Heiberg (1791-1860)
&
Poul Martin Møller (1794-1838). H.I, s. 46


Adam Gottlob Oehlenschläger (1779-1850)
 &
 
Jacob Peter Mynster (1775-1854). H.I, s. 46


Thomas Thaarup (1749-1821)
&
 
Christen Henriksen Pram (1756-1821). H.I, s. 46


Frederik Schmidt (1771-1840),
Ingemanns senere rejsefælle. H.I, s. 46


E
rich Christian Werlauff (1781-1871)
 &
 Just Mathias Thiele (1795-1874). H.I, s. 46


Som de fleste andre skønånder får Ingemann sine Bakkehus-navne:
Den Bedste, Hermelinet, Den lille nydelige hvide Dyr og Det lille fine Dyr.
 De unge fruer i København opkalder hvide nelliker efter Ingemann og kalder dem Ingemanns-Blomster.
Rakbek optager en stor del af Ingemanns digte m.v. i sine mange tidsskrifter.
H.I, s. 46


Ingemanns betydeligste ungdomsarbejde,
De sorte Riddere, udgives juni 1814. H.I, s. 53


Ingemann og hans forlovede Lucie Marie Mandix
besøger Lavindsgaard på Fyn sommeren 1814.
Gården bebos af Andreas Gram Heide (1760-1829), 
~ 16.9.1797 m. Lucie faster, Andrea Maria Mandix (1756-1839). H.I, s. 49


Andreas Gram Heide
generalmajor, chef for vejkorpset
. H.I, s. 32
- se også dennes datter tidligere på siden


På rejsen til Fyn besøger Ingemann (31. juli 1814) Sanderumgaard,
ejet (fra 1792) af Johan von Bülow
. H.I, s. 50f.


Johan von B ülow (1751-1828)


Ingemann skriver et digt i Tankefuldhytten 31. juli 1814. H.I, s. 50f.


Tankefuldhytten
trykt i Sanderumgaards Have. Digtninge af M[athias] Winther. Kbh. 1824
. H.I, s. 50f.


Sophie Christiane Frederikke Brun, f. Münter (1765-1835)
- opsøgte Ingemann på Valkendorfs Kollegium for at indfange litterære løver til sin salon i Bredgade. Hun var begejstret for Ingemanns Valdemar Seier, 1826, som hun læste den to gange efter hinanden. H.I, s. 58


Bruns: Sophie Christiane Frederikke Brun og mand,
geheimekonferensraad Johan Christian Constantin Brun (1746-1836)
. H.I, s. 58


Frederikke og Constantin Brun ejede bl.a. Sophienholm ved Bagsværd Sø. Ingemann gæster stedet i 1815 - og formentlig også før.
Maleri af  Johan Ludvig Gebhard Lund (1777-1867), 1819-35.
Thorvaldsens Museum. H.I, s. 58 + 214

I 1815 udgiver Ingemann tre større værker:


Det bibelske drama Røsten i Ørkenen. H.I, s. 61

 
- og de to sørgespil Masaniello & Blanca. H.I, s. 61

Masaniello opføres på Det kgl. Teater første gang 22.4.1815. H.I, s. 55 + II., s. 12f.


Det kongelige Teater
- Blanca første gang 3.1.1816. H.I, s. 62 + II., s. 12f.

Af samtidens kendte skuespillere, der medvirkede i nævnte stykker, kan bl.a. nævnes:
 
Jens Stephan Heger (1769-1855) & hustru Ellen (Eline) Maria Heger, f. Smidth (Mad. Heger) (1774-1842). Han var bror til Kamma Rahbek (1775-1829). H.I, s. 54+62 og II., s. 12ff.

 
Peter Thun Foersom (1777-1817)
 &
 
Georg Julius Liebe (1788-1845)

 
Nicolai Peter Nielsen (1795-1860) 

Johan Daniel Bauer (1798-1880)

 
Johan Christian Ryge (1780-1842) (Dr. Ryge)
&
Jens William Kruse (1775-1823)

I 1816 udgiver Ingemann flere værker: 
konfirmationssalmer, en digtsamling, et tryllespil, to tragedier og en nationalsang, hvoraf fire heraf er afbildet:

 
Julegave
& Reinald Underbarnet
. H.I, s. 68

 
Løveridderen
& Hyrden af Tolosa. H.I, s. 68


B. S. Ingemann, malet af Christoffer Wilhelm Eckersberg (1783-1853)
- i perioden 1816-18. H.I, s. 68 + H.II, s. 60 

 
Hos Juliane Marie Jessen (1760-1832), forfatterinde, mødes Frederik Schmidt (1771-1840), præst, og Ingemann første gang 25. november 1817.
Året efter, 12. april 1818, rejser de sammen til Italien. H.I, s. 68 + 79

 
Ingemanns Smaadigte og Reiseminder, 1832, s. 84.
Billedhugger Freund rejste til Rom forud for Ingemann, som gav ham et par ord med på vejen. Freund opholdt sig i Italien fra 1817 til 1828. H.I, s. 74

Hermann Ernst Freund (1786-1840)
Maleri af Carl Vilhelm Balsgaard (1812-1893), ca. 1843.
Kopi efter C. A. Jensens maleri fra 1819

 
I 1817 genudgav Ingemann bl.a. en sine  første  digtsamlinger (fra 1811+12)
og det bornholmske eventyr De Underjordiske. H.I, s. 75

Ingemann udgav også Tale og Sange ved Indvielsen af den Thorvaldsenske Døbefont i Brahetrolleborg Kirke 3die Dag, den 2den Novbr. 1817:
Her er 1. strofe gengivet i en senere udgave, Smaadigte og Reiseminder, 1832, s. 75

 
Døbefonten i Brahetrolleborg Kirke
- udført af Bertel Thorvaldsen (1770-1844). Fotos fra 1992

Godset Brahetrolleborg - med kirken til venstre. Foto fra 1992

Ingemann forbereder tydeligvis rejsen til Italien. Han mødes med Frederik Schmidt (der har gjort turen før) flere gange og planlægger detaljer
 - og han studerer italiensk.


Reiselyren, 1820: I januar 1818 skriver han digtet:
Blik mod det Fjerne. (Januar 1818)
Her er kun 1. strofe gengivet
. H.I, s. 77


Paketskib - skib beregnet til af fragte paketter (pakker) og passagerer.
Samme bådtype sejlede Ingemann og Frederik Schmidt med fra Københavns Toldbod
12. april 1818 til Kiel,  nemlig Paketskibet Marie Magaretha. - H.I, s. 79.


1. side af digtet Paketbaadfarten (April 1818)
jf. Reiselyren, 1820, s. 9
. H.I, s. 82


Af  øvrige rejsefæller på første del af turen kan bl.a.  nævnes  kammerjunker
Wilhelm Ludvig Carl von Rosen (1788-1853) (tv.), Ingemanns tidligere skole- og alumne-kammerat, kemikeren William Christopher Zeise (1789-1847) (th.), og en svensk grosserer, senere russisk vicekonsul, Claes Peijron (1790-1863). H.I, s. 79
 
Ingemann har opnået økonomisk støtte til sin rejse til Italien via kongen, Fr. VI (1768-1839); Fonden Ad usus Publicos bevilger i alt 2000 Rdl., som dækker hele perioden (12.4.1818-24.11.1819), jf H.I, s. 79-155
I det følgende vil rejsen være angivet, dels efter datoer, dels som fotos, digte, dokumenter, o.m.m.

Rejsen 1818-19
Datoer og Destinationer
markeret med rødt i løbende tekst
Med indsatte fotos, digte og portrætter

1818

12.4.: Københavns - Kiel

15.4.: Kiel


Kiel - um 1855

I Kiel møder rejseholdet Ingemanns tidligere skolekammerat, 
lektor i Kiel Henning Christopher Gøtzsche (1788-1872)
og hustru Johanne Marie G., f. Jacobsen (1792-1864). H.I, s. 82

18.4.: Bramstedt (s.f. Neumünster)

19.4.: Hamburg


Hamburg, 1811


1. side af digtet Hamborg
jf. Reiselyren, 1820, s. 21



Ingemann og Frederik Schmidt, m.fl. er i bl.a. i teatret i Hamborg og se
Die Verschwörung des Fiesco zu Genua
af Johann Christoph Friedrich von Schiller (1759-1805)


- og de ser og hører et syngestykke af Claude Fr. Fillette Loraux (1753-1821)
med den berømte operasangerinde,  berlinerinden
Anna Pauline Milder-Hauptmann (1785-1838)

 
I Hamborg ser Ingemann og Frederik Schmidt bl.a.
Friedrich Gottlieb Klopstocks (1724-1803) grav


Hamburg, 1600

24.-25.4.: Hamburg – Welle - Soltau - Bergen - Celle



Et par sider af digtet Celle
jf. Reiselyren, 1820, s. 27-28



Celle - Stahlstich vom Marktplatz um 1845


Celle - Den gamle bydel

27.4.: Celle - Mückeburg? – Schillerslage - Hannover


Hannover, 1654


1. side af digtet Hannover
jf. Reiselyren, 1820, s. 29


Hannover, 1745


Det ældste hus i Hannover - fra 1566

29.4.: Hannover – Brüggen – Einbeck - Northeim - Göttingen

Fire billeder fra Gøttingen:
Carsten Niebuhrs Stambog. Det kgl. Bibliotek, København 


 
Ingemann og Schmidt får besøg af den tyske jurist
Carl Theodor Georg Philipp Welcker (1790-1869)
i deres logi i Göttingen

Gøttingen Universitet, 1837


1. side af digtet Gøttingen
jf. Reiselyren, 1820, s. 33

ude paa Kirkegaarden udenfor Weende Port (Göttingen)
ser rejsefællerne mindesmærker for:


Abraham Gotthelf Kästner (1719-1800)


- og Christian Gottlob Heyne (1729-1812)


- og de besøger Thomas Christian Tychsen (1757-1834),
der var danskfødt teologisk professor og orientalist (bosat i Göttingen)

5.&6.5.: Göttingen – Marburg – Münden – Fulda – Kassel – Dissen – Waberg – Jesberg - Holsdorf

7.5.: Friedberg (Hessen) – Wetterau – Bergen - Frankfurt



Frankfurt o.1612
Ingemann og Schmidt er til gudstjeneste i Kaiserdom  10.5.1818. H.I, s. 86


Theodor (Winckler) Hell (1775-1856)
I Frankfurt 11.5.1818 finder Ingemann en anmeldelse vedrørende hans
Hyrden af Tolosa
oversat af Theodor Hell. H.I, s. 86


1. side af digtet Frankfurt am Mayn
jf. Reiselyren, 1820, s. 39



’’I Diligensens rullende Grav tre Marterdøgn jeg har vaaget’’
- skriver Ingemann i første linie af ovennævnte digt


Gerechtigkeitsbrunnen, Frankfurt

 
Amschel Mayer Rotschild (1773-1855),  tysk-jødiske bankier, født i Frankfurt
- og Familien Rotschilds Slægtstræ
Ingemann besøger denne, uvist hvorfor, i Frankfurt 10.5.1818


Karl der Grosse / Karl den Store (742-814)
ved det Historischen Museum i Frankfurt

13.5.: Mainz


Rhinen skærer sig gennem byen Mainz. Satelitfoto


De to første sider af digtet Mainz
jf. Reiselyren, 1820, s. 46-47



Mainzer Dom, o.1890

14.5.: Finthen (½ mil vest for Mainz)

15.5.: Finthen - Ingelheim


Ingelheim - Koloreret stik, Matthäus Merian, 1645

16.5.: Ingelheim – Rhinfaldet - Weinhemi – Winkeln - Rüdesheim

Digt: Rüdesheim. (Den 16de Mai 1818).
Førstelinie: ’Livlig, munter og let, af fyrig Bjergaand opløftet’


Rüdesheim


Rüdesheim, set fra Niederwalddenkmal - i vore dage


Bingen am Rhein

17.5.: Rüdesheim - Bingen

Ingemann og Schmidt sejler ad Rhinen fra
Rüdesheim til Bingen
17.5.: Koblenz


Bingen am Rhein, 1655
18.5.: Ingemann beser ruinerne af Ehrenbreitstein i Koblenz

Ehrenbreitstein Hogenberg Festung, 1573


Ehrenbreitstein med Philippsburg, 1789


Udsigt fra Ehrenbreitstein ved Koblenz. Træsnit

19.5.: Koblenz - Neuwied - Koblenz

20.5.: Koblenz - Bad Ems - Nassau


Bad Ems, 1655
Rejseholdet sejler fra Koblenz via Bad Ems til Nassau


Nassau De Merian Hassiae, 1655

Rejsefællerne sejler på Rhinen og ser bl.a. Burg Nassau og den tyske forfatter
August Friedrich Ferdinand von Kotzebues (1761-1819) hus.


August Friedrich Ferdinand von Kotzebue
Tv. Kotzebues Tod (Zeitgenössischer kolorierter Kupferstich)

  
Kotzebues gravsten på Mannheimer Hauptfriedhof


Bad Schwalbach, 1655
Fra Nassau går turen Bad Schwalbach

21.5.: Nassau - Bad Schwalbach

22.5.: Burg Hohenstein - Burg Adolfseck


Adolfseck
De er på en udflugt til Adolfseck
Meget passende fortæller Ingemann Schmidt en spøgelseshistorie

23.5.: Rauenthal - Schlangenbad – Neudorf – Schjerstein - Wiesbaden

Wiesbaden De Merian Hassiae, 1655

Wiesbaden, Burg Sonnenberg, Tombleson

Schlangenbad Byvåben

23.5.: Digt med førstelinie: ’Snart er Valfarten endt iblandt de herlige Borge’
- med en længere Tillægsbemærkning om bl.a. kurbadet Schlangenbad,
deres fodrejse og om billedgalleriet i Darmstadt

25.5.: Wiesbaden – Hattersheim - Frankfurt

26.5.: Frankfurt - Darmstadt


Darmstadt – Auszug aus der Topographia Hassiae von Matthäus Merian 1655
- her er rejsefællerne kun et par dage


Darmstadt, 1816 - Ingemann og Schmidt var her et par år senere


Darmstadtmadonna, set af Ingemann & Schmidt 26.5.1818

 
Darmstadt omkr. 1900 - Slotspladsen foran Ducal Palace

27.5.: Darmstadt - Heidelberg

 
På vejen fra Darmstadt til Heidelberg besøger rejsefællerne bl.a. slottet Auerbach

29.5.: Heidelberg - Riesenstein - Heidelberg


Heidelberger Schloß, malet af Carl Philipp Fohr (1795-1818), 1815
Rejsefællerne indlogeres i Badische Hof -


- og de spadserer senere en tur til Neckarbroen


Heidelberger Schlo
ß, malet af Carl Rottmann (1797-1850), 1815


Heidelberg Schloß

De opholder sig i alt 11 dage i Heidelberg
Ingemanns 29-års fødselsdag fejres 28. maj af gratulanter
- og selskabet besøger Heidelberger Schloß. H.I, s. 89f.

Digt: 
Heidelberg
Førstelinie:
Fører til Himlen du os, du frugttræblomstrende Bjergvei!
jf. Reiselyren, 1820, s. 98ff.


Heidelberg - Neckarbroen

31.5.: Heidelberg – Ketsch – Heidelberg


Den tyske digter Johann Heinrich Voss (Voß) (1751-1826)
Ingemann og Schmidt besøger ham 1.6. i hans logi i Heidelberg. H.I, s. 90f.
Ingemann havde tidligere stiftet bekendtskab med Voss' skrifter
- jf. Ingemanns digt Rosen (efter Voß)
- med førstelinien ’Med Purpurdragt i Lundens Fred’, er trykt i
Digte af B. S. Ingemann. Første Deel. 1811, s. 16


Voss' søn, den tyske filolog og transløtør
Johann Heinrich Voss (Voß) (1770-1822)
- indfinder sig også

1.6.: Heidelberg – Mannheim


Senere samme dag tager de til Mannheim


Mannheim Schloss, Universitaet Ehrenhof

Digt: 
Manheim
Førstelinie:
Snorretbyggede Stad, du brostenprydede Schakbræt
jf. Reiselyren, 1820, s. 108f.

2.5.: Mannheim – Worms – Mannheim

Digtet Worms
jf. Reiselyren, 1820, s. 110-111


Worms 1655


Luther-Monumentet i Worms & Wormser-Dom

3.6.: Mannheim - Heidelberg

4.6.: Heidelberg - Mannheim - Heidelberg

5.6.: Heidelberg – Neckarsteinach - Dilsberg – Heidelberg

Heldagsudflugt til bl.a. Neckarsteinach, med Mittelburg & Vorderburg

6.6.: Heidelberg – Neckar – Heidelberg. Heidelberg – Rohrbach – Wiesloch - Bruchsal


Ingemann besøger den katolske kirke Liebe Frau i Bruchsal

7.6.: Bruchsal – Durlach - Karlsruhe

Derfra går det videre til Karlsruhe - Durlach Karlsburg


Digtene Carlsruhe & Stuttgart (1. side)
jf. Reiselyren, 1820, s. 112-113


Slottet Solitude - Stuttgart

8.6.: Karlsruhe - Durlach – Pforzheim - Stuttgart


Stuttgart 1650. Kobberstik af Merian

 
Ingemann og den tyske digter Friedrich von Matthisson (1761-1831)
- som Schmidt beskriver som ’’en blid, venlig Mand med fromme Øjne’’
- opsøger hinanden i Stuttgart.

Ingemann havde tidligere stiftet bekendtskab med Matthissons skrifter
- jf. Ingemanns digt Sang fra det Fjerne (efter Matthison)
med førstelinien ’Naar Aftnens sidste Straale blinker’
- trykt i Digte af B. S. Ingemann. Anden Deel. 1812, s. 46


Sammen opsøger Ingemann og Matthison den tyske forfatterinde
Therese Huber, f. Heyne (1764-1829). H.I, s. 92f.

11.6.: Stuttgart - Freudenstadt

12.6.: Freudenstadt - Frankrig - Strassbourg

Ingemann og Schmidt rejser ind i Frankrig 12.6. og når Strasbourg ca. 20.30:

Strasbourg - kort fra 1572 - Civitates Orbis Terrarum


Rigt udsmykket hus i Strassbourg

 
Første side af digtet Strasborg, med førstelinien: ’’Nærved studser jeg nu og Kæmpetaarnet beundrer’’ (hvilket man forstår), jf. Reiselyren, 1820, s. 117
- og et træsnit af Domkirken i Strassburg

 
Den mægtige katedral i Strasbourg, som Ingemann falder i svime over

16.6.: Strassbourg - Nancy

18.6.: Nancy – Toul – Foug - Saint-Aubin-sur-Aire - Ligny-en-Barrois - Saint-Dizier


Via Nancy - (her Porte de la Craffe)

- og Meaux (her kathedralen St. Étienne)

19.6.: Saint-Dizier - Châlons-en-Champagne - Epernay - Dormans - Meaux

20.6.: Meaux - Paris


- når de Paris (her Schedelsche Weltchronik, 1493)


Første side af digtet Paris, jf. Reiselyren, 1820, s. 121
Digtet er på i alt syv sider

Rejsefællerne opholder sig i Paris og omegn i næsten én måned
- og ser stort set alle seværdigheder

Herunder ses fire billeder af Christoffer Wilhelm Eckersberg (1783-1853)
- som opholdt sig i Paris  1810-13:

Ved Molières gravmæle i Jardin Elysée des Petits Augustins, Paris 10. juni 1811


Seinebroen ved Neuilly, Paris 13. maj 1812


Ved Descartes og Condes gravmæler i Jardin Elysée des Petits Augustins, Paris 1811


Ved kirken Saint-Martin i Montmorency, nord for Paris 10. juli 1812

29.6.: Paris - Pont de Jena – Sevrès– Meudon – Bellevue - Mont de Calvari – Versailles - Saint Cloud


Notre Dame


Notre Dame
- Messe & Alter


Slottet Fontainebleau


I Paris opsøger Ingemann og Schmidt bl.a.  den franske præst Jean Monod (1765-1836) og hans hustru, danske Louise Philipine M., f. de Coninck (1775-1851)

5.7.: Paris - Saint-Denis - Montmorency (Paris) - Paris

15.-16.7.: Paris - Charenton - Grosbois –Guignes – Mormans – Nangie - la Maison - Troyes

 
Franz Joseph Gall (1758-1828)
Ingemann er til forelæsning hos denne tyske læge, frenologiens grundlægger.
Frenologi er læren om forbindelsen mellem kraniets ydre form og menneskets karakteregenskaber. I vore dage opfattes denne lære som forældet.


Slottet Versailles, 1783

 
Ingemann og orientalisten Povel Lemming (1792-1819)
besøger katakomberne i Paris (Schmidt er ikke med)


Første side af digtet Geoffroi Rudel, jf. Reiselyren, 1820, s. 131
Digtet er på i alt tretten sider

 
Geoffroi Rudel (eller
Jaufré Rudel) (o.1100-o.1147) var (fransk) troubadour  (tv.)
- de to øvrige billeder skildrer Rudels død i armene på Hodierna


Notre Dame

I Paris mødtes Ingemann (og Schmidt) med flere spændende mennesker
- her er et lille udvalg af dem:
 
Ludvig August Rothe (1795-1879)
&
Josef Nicolai Benjamin Abrahamson (1789-1847)

Rothe blev senere Ingemanns kollega ved Sorø Akademi
- Abrahamson kendte den rejse Ingemann og Schmidt skulle ud på.

 
Malthe Conrad Bruun (1775-1826)
- den landsforviste dansker, bosat i Paris fra år 1800

 
Peter Andreas Heiberg (1758-1841)
- den anden landsforviste dansker i Paris

 
Tønnes Christian Bruun de Neergaard (1776-1824)
- godsejeren og oversætteren, der levede sine sidste år i Paris


- og Anton Frederik Tscherning (1795-1874)
- som deltog i fornøjeligt samvær

På vejen fra Paris til Basel (Schweiz) passerer rejsefællerne bl.a.:- Troyes


- og Langres...


- som - efter sigende - er Frankrigs højeste punkt

17.7.: Troyes - Bar sur Aube - Chaumont - Langres

18.7.: Langres - Vesoul

19.7.: Vesoul – Lure - Ronchamp - Belfort

20.7.: Belfort - Mulhouse (Frankrig) - Basel (Schweiz)


Første side af digtet Basel, jf. Reiselyren, 1820, s. 144


Basel 1493 - Schedelschen Weltchronik

I Basel møder de bl.a.:

- den abdicerede (fra 1809) svenske konge Gustav IV Adolf (1778-1837) 


- der lever et borgerligt liv, kalder sig Gustafson og ser ’’udfejet og forvirret ud’’.


Basel - Spalentor

Basel


Basel - a Holbein-kút

24.7.: Basel – Arlesheim – Dornach – Pfeffingen - Angenstein Slot – Basel

25.7.: Basel – Rothhaus - Liestal - Lausen – Sissach – Buckten - Homburg - Leufelfingen - Hauenstein - Trimbach - Olten - Starrkirch – Gretzenbach - Schönenwerd - Aurau - Rupperswil - Wildegg - Schinznach

 
I Basel møder rejsefællerne også den hollandske statsvidenskabsmand, universitetssekretær Jan Ackersdijk (1790-1861) (tv.) fra Utrecht
og den schweiziske professor i veltalenhed Daniel Bernoulli (1751-1834),
som kan vejlede dem om deres snarlige rejse gennem Schweiz

- og sammen foretager de alle en udflugt til området syd for Basel - til bl.a.:

Arlesheim Domplatz


- og Arlesheim Pratteln Schloss (Schloß)


- og videre til Angenstein Schloss (Schloß)

 
- hvor de møder ejeren, den tyske diplomat, kunstkender- og samler
Georg August Christian Kestner (1777-1853) (og den øvrige familie)


Dagen efter kører de til Schinznach


De ser Habsburg

- og Habsburg Schloss (Schloß)


- og kører videre til Schaffhausen


Schaffhausen - her Haus zum Ritter


Første side af digtet Schafhausen, jf. Reiselyren, 1820, s. 157


- og til det mægtige Rhinfald, som gør stort indtryk


Første side af digtet Forstenelsen (ved Rhinfaldet), jf. Reiselyren, 1820, s. 151

26.7.: Schinznach – Brugg - Königsfelden - Rein – Würenlingen - Tegerfehlen(?) – Döttingen - Klingnau - Koblenz - Waldshut-Tiengen(?) - Wutach-Aae - Dörfer(?) – Lauchingen – Geisslingen - Drudingen(?) - Gioltaarchet(?) - Neunkirch - Neuhausen - Schaffhausen


Første side af digtet Den blinde Brud paa Fjeldet (et Sandsagn fra Tellemarken), jf. Reiselyren, 1820, s. 159

28.7.: Schaffhausen – Eglisau - Zürich


Zürich - med de fire store kirker og Albis i baggrunden


Digtet Udvandring (fra Zürick), jf. Reiselyren, 1820, s. 169


Zürich - 3d vue - satellitfoto, set fra nord


I Zürich møder de bl.a. enken efter den schweiziske digter og maler
Salomon Gessner (1730-1788), Judith G., f. Heidegger (1736-1818). H.I, s. 102
Begge malerier er malet af Anton Graff (1736-1813), 1765 el. 1766


Zürich - 1576


I Zürich får Ingemann og Schmidt besøg af den schweiziske læge og naturforsker Johann Gottfried Ebel (1764-1830), som også er forfatter til rejsebeskrivelser
- og denne vejleder dem i deres videre schweizerfærd


Zürich - Münsterbrücke


Første side af digtet De trende Teller, jf. Reiselyren, 1820, s. 177


Frihedsforbundet Rütlischwur, 1291, repræsenteret ved de tre hovedmænd
- Wilhelm Tell, Werner Stauffacher og Walter Fürst
- jf. Ingemanns digt De trende Teller herover

31.7.: Zürich – Küsnacht – Wädenswill – Ufenau - Rapperswill – Pfäffikon – Etzel - Einsiedeln


Sidste del af digtet De trende Teller, se herover.
Vedrører øen Ufenau, se digtet herunder


Ufenau Ø i Zürichsee


Første side af digtet Ufnau, jf. Reiselyren, 1820, s. 180
Førstelinie: Hvo nævner os den Riddersmand


Ufenau Kirke og nævnte Riddersmand er Ulrich von Hutten (1488-1523)
- sidstnævnte er et træsnit af Erhard Schön (1491-1542), ca. 1522


Digtet Liden Harpepiges Klage, jf. Reiselyren, 1820, s. 184-185
Ingemann nævner i sine Samlede Skrifter den lille sweizerpige, som året før (1817) havde mistet otte søskende i en hungersnød og som nu drog rundt for at ernære sig med sin harpe. - Digtet har været trykt utallige gange i forskellige tidsskrifter og sangbøger

1.8.: Einsiedeln - Frauenkloster Au – Alpthal - Haggen - Müthen – Schwyz – Schwyz – Schwanau – Lauerz - Goldau

Einsiedeln Riedlandschaft


Digtet Nedgang i Alpedalen (fra Maria Einsideln), jf. Reiselyren, 1820, s. 192-193
Ifølge Ingemanns Samlede Skrifter foretog de denne vandring 1. august 1818


Einsiedeln Kloster


Frauenkloster Au (sydvest for Einsiedeln)


Alpthal vom Mythen gesehen im Vordergrund Brunni
- i disse skønne omgivelser indtager rejsefællerne en tarvelig frokost

Goldau - Federzeichnung von Augustin Schmid von Schussenried, 1806

Udsigt over Goldau

2.8.: Goldau - Rigi

Første side af digtet Lygtemanden, jf. Reiselyren, 1820, s. 215
- Digtet er trykt i litteraturen adskillige gange.


Udsigt fra Rigi over Vierwaldstättersøen

Digt: Morgensang paa Rigi. (d. 3die August 1818)
Førstelinie: Hvad vil du, Hjerte! Med al din Lyst?
Jf. Ingemanns Samlede Skrifter, 4. afd., bd. IV, s. 141ff.

3.8.: Rigi – Weggis – Staffel - Wilhelm Tells Capel – Küssnacht - Luzern

Wilhelm Tells Kapel i nærheden af Küssnacht - Ældre træsnit


Første side af digtet Tells Minde, jf. Reiselyren, 1820, s. 229

Wilhelm Tells Kapel, 19. århundrede

4.8.: Luzern – Winkel - Rotzloch -Drachenloch – Stans – Buochs - Vierwaldstätter See – Gersau - Brunnen – Rütli – Flüelen - Altdorf

Første side af digtet Vierwaldstädtersøen, jf. Reiselyren, 1820, s. 231


Luzern - Ansicht der Stadt Luzern von Matthäus Merian aus der Topographia Helvetiae, 1642


Første side af digtet Morgenvandring (fra Lucern), jf. Reiselyren, 1820, s. 239


Luzern - i Middelalderen


Digtet De trende Gaader, jf. Reiselyren, 1820, s. 252-253


Rütli
Ifølge note i Ingemanns Samlede Skrifter, 4. afd., bd. IV, s. 160
- kaldtes dette klippefremspring af almuen for Grütli - og det var her repræsentanterne for kantonerne Uri, Schwyz og Unterwalden (de tre store Teller) dannede frihedsforbundet Rütlischwur, se ovenfor


Første side af digtet Rütli, jf. Reiselyren, 1820, s. 254

 
Wilhelm Tell & søn
Monument i Altdorf (tv.) - og farveskitse af Ernst Stückelberg (1831-1903)
- forarbejde til freskomaleri i Wilhelm Tells Kapel

Altdorf - udsigt mod vest (den vej rejsefællerne begiver sig)

5.8.: Altdorf – Attinghausens – Amsteg – Wassen – Pfaffensprung - Sankt Gotthard Tunellen – Teufelsbrücke - Andermatt


Teufelsbrücke - den første

I en note i Samlede Skrifter, 4. afd., bd. IV, s. 163
- nævner Ingemann den fodrejse som han og et større rejseselskab, bl.a. en fyrstinde af Hohenzollern og hendes to adopterede børn, en aldrendende general og en ung greve, skal ud på, nogle ridende, nogle gående.
Han beskriver den hele karavane som en interessante Dekoration paa de romantiske Bjergstier - og han fortsætter:
 Jeg blev ofte tilbage eller gik forud for at komme udaf Scenen og see det maleriske Tog, som med sine mangfoldige Grupperinger over Broerne og ved de herlige Vandfald gav Landskabet Munterhed og Liv.
I samme åndedrag nævner han Teufelsbrücke og St. Gotthard


Teufelsbruecke - St-Gotthard - 1811


Første side af digtet Dagvandring (fra Altdorph til Urserenthal ved St. Gothard)
jf. Reiselyren, 1820, s. 260


Gotthard - efter maleri af Joseph Mallord William Turner (1775-1851), 1802


Gotthard - Postkutsche in Hospental, 1843

6.8.: Andermatt - Hospental - Realp – Furka – Rhonegletscheren - Majwand / Majenwand - Grimsel

Digtet Fjeldvandring fra Andermat til Hospitiet paa Grimsel
jf. Reiselyren, 1820, s. 263


Rhonegletscher, af William Pars (1742-1782), 1770


Rhonegletscher - i vore dage


Første side af digtet Iishimlen (ved Rhone-Gletscher),  jf. Reiselyren, 1820, s. 264


View of the hostel on the Grimsel Pas - af Jean-Antoine Linck (1766-1843), u.å.


Første side af digtet Grimsel,  jf. Reiselyren, 1820, s. 268

7.8.: Grimsel – Höllenplatte (P: Haeliplatte?) – Handegg – Guttannen - Haslidalen og Die Aareschlucht - Meiringen


Meiringen


Første side af digtet Skytsaanden,  jf. Reiselyren, 1820, s. 271

I en note i Samlede Skrifter, 4. afd., bd. IV, s. 171 skriver Ingemann:
En velgjørende Bjergluftning, som jeg halvt i Drømme tog for Aandepustet af et levende Væsen, reddede virkelig mit Liv i denne Ørken, ved pludselig at vække mig, da jeg af Træthed var falden i Blund under en Klippe, adskilt fra Føreren og det øvrige Selskab, medens de besaae Rhone=Gletscher fra en anden Side. Et Øiebliks længer Blund vilde paa dette Sted medført den visse Undergang.

Ingemanns rejsefælle Frederik Schmidt skriver: ’Ingen af os vidste hvor Ingemann var og vor Raaben var forgiæves’. Senere opdager de ham bag en sten, ’hvor han havde faaet sig en liden Luur’. Schmidt fortsætter: ’Han var, som han siden fortalte, vakt af en mild Aande eller Aand, just i det Øjeblik da vi kom, og kunde i manglende Fald let have blevet forladt i denne livløse Fjeld- og Iis-Ørken’.

Grindelwald

9.8.: Meiringen – Scheidegg - Grindelwald


Lauterbrunnen Dal


Matthias Gabriel Lory (1784-1846): Lauterbrunnen

10.8.: Grindelwald - Lauterbrunnen

Schweizisk bjerglandskab - fra Mürren Sefinenthal [Lauterbrunnen]
- af Janus la Cour (1837-1909), 1868
Vandfarve på papir, monteret på papir. Bladstørrelse 34 x 43

11.8.: Lauterbrunnen – Zweilütschinen - Interlaken – Unterseen - Thuner See – Thun - Bern

Thunersøen


Thunersøen - Matthias Gabriel Lory (1784-1846): Schadau in Thun

I en note i Samlede Skrifter, 4. afd., bd. IV, s. 181f. skriver Ingemann at alperejsen til fods endte ved Thunersøen (som de sejler på), og at rejsen til Bern foregår til vogns.

Bern, ca. 1638 - Merian-Stik


Bern - Das Münster. Aquatinta von Gabriel Lory (Vater)
- fra slutningen af det 18. århundrede. H.I, s. 108


Bern am Aare


Matthias Gabriel Lory (1784-1846): House of peasants in the vicinity of Bern

14.8.: Bern – Bethlehem bei Bern - Cappeln? – Allenlüften - Gümmenen – Murten – Faoug - Avenches (Tacitus venticum) - Dörfer Dompierre – Corselle – Petterlingen / Payerne

 Payerne Abteikirche, 11.århundrede

15.8.: Payerne – Bouley - Marnand - Henniez - Moudon (Milden, Minidunum) – Croisettes – Lausanne - Ouchy – Bellevue - Lausanne

Lausanne, ca. 1900

16.8.: Lausanne – Préverenges - Morges - Rolle – Nyon – Coppet – Versoix – Genthod – Sécheron – Genf / Geneve

 

Digtet Lausanne, Genf og dens Omegn
- trykt i Samlede Skrifter, 4. afd., 4. bd., 2. udg., 1863, s. 184f. 


Geneve - L'Escalade celebrating the defeat of the surprise attack by troops sent by Charles Emmanuel I, Duke of Savoy
 


Geneve - 1829

18.8.: Geneve (Schweiz) – Bonneville - L’Arve (flod) - Cluses - Magland - Sallanches (Frankrig)

Genfersee - oversigtskort
  - og samme - set fra satellit

19.8.: Sallanches – Servoz - L’Arve (flod) - Ouches – Prieuré - Taconay - Bossons Gletscherne ved Mont Blanc - Prieuré?


Henry William Burgess (c.1792-1844) el. (1809-1844) og dennes
- Bridge at Sallanches and the Aiguille de Varens


Rejsefællerne kører i ’’Charabanc med Muulæsler’’ fra Sallanches


Mont Blanc - set fra Bonneville / Haute-Savoie
- af Joseph Mallord William Turner (1775-1851), 1803

Mont Blanc - Aiguille du Midi

21.8.: Prieuré? - Taconay – Bossons Gletscherne ved Mont Blanc - Servoz – Bonneville - Geneve

I Geneve træffer rejsefællerne den schweizisk forfatter
Karl Viktor von Bonstetten (1745-1832) (tv.)
og den danske diplomat Christian Frederik Zeuthen (1794-1850)

24.8.: Geneve - Thonon-les-Bains - Evianles les Bains - Tour Ronde - Thollon-les-Mémises, Meillerie – Ami Popelus - Saint-Gingolph


Langs sydsiden af Genfersee ses den rejserute refsefællerne tilbagelægger 24.8.:
Geneve, Thonon les Bains, Evian les Bains & St. Gingolph
Desuden ses deres videre færd i sydøstlig retning mod Simplon / Simplonpasset
(nederst th. i billedet)


- og her et billede af det nuværende Thonon les Bains og Mont Blanc i baggrunden

 
- og bestemmelstedet den pågældende dag: Port de Saint Gingolph
- førstnævnte gammelt postkort af firmaet Charnaux Frères & Cie
- sidstnævnte af Adam Wolfgang Toepffer (1766-1847)

25.8.: Saint-Gingolph – Monthey - Saint-Maurice - Martigny

Alperne ved Martigny

26.8.: Martigny – Sion - Sierre - Tourment (P: Tourtemagne / Turtmann?)

27.8.: Tourment? - Viège (P: Visp) og til Brig (P: Bezirk) – Simplon (Simplonpasset)

Simplonpasset, af Matthias Gabriel Lory (1784-1846)
- jf. Frederic Schoberl: Picturesque Tour from Geneva to Milan, by Way of the Simplon. London R. Ackermann, 1820.
I en note i Samlede Skrifter skriver Ingemann, at de
valgte Veien over det paa store maleriske Udsigter saa uendelig rige Simplon

Simplon - Det gamle Hospice
- hvor rejsefællerne overnatter


Første side af Ingemanns digt
Veturinfart. [Fra Genf over Simplon til Milano.] Sidst i August 1818
jf. Reiselyren, 1820. Anden Deel, s. 5


Italien - Satellitfoto, marts 2003

Rejseselskabet består bl.a. af den danske major Harald Rothe (1781-1848), en aldrende italiensk Professor Zotti og en engelsk Miss Farhill med Kammerjomfru

28.8.: Simplon (Schweiz) - Iselle (Italien) - Domodossola - Ornavasso - Feriolo - Baveno


Baveno - Il battistero

Strækningen mellem Simplon og Baveno er på mindst 60 km., hvilken rejsefællerne har tilbagelagt den pågældende dag, kørende og gående

29.8.: Baveno - Isola Madre og Isola Bella (i søen Lago Maggiore) - Sesto Calende? - Cassino


De sejler på Lago Maggiore -

- - til øerne Isola Madre


- og Isola Bella - af Matthias Gabriel Lory (1784-1846), 1819

- og samme - i nutidsperspektiv

30.8.: Cassino - Milano


Milano Duomo - Domkirken i Milano - 1856 eller 1865


Ingemanns digt Domkirken i Milano, jf. Reiselyren, 1820. Anden Deel, s. 12
I Samlede Skrifter med tilføjelsen: Sidst i August 1818

I en note i Samlede Skrifter skriver Ingemann bl.a.:
Hvad der mest forbausede mig i Milano var den store, gothiske Domkirke; det var den største, jeg havde seet: Strasborger=Münster og Notre=Dame=Kirken i Paris er ikke nær saa store og imponerende; næst St. Peders=Kirken i Rom er den ogsaa den største i Italien... Naar man træder ind i denne Kirke, behøver man ikke være Katholik for at føle trang til at knæle: Indtrykket af Storheden og Høitideligheden er overvældende


Ifølge Ingemann har Napoléon Bonaparte (1769-1821) ladet en stor del af de ca. 10.000 billedstøtter på Domkirken i Milano opføre


Milano - Duomo Battistero


Milano - Duomo Interno


Milano - Vetrata del Duomo

Rejsefællerne opholder sig ca. en uge i Milano og får rig lejlighed til at bese den historiske stads mange herligheder

Milano - Leonardo da Vinci (1452-1519):
Den sidste Nadver, 1495-1498 - Fresco i Santa Maria delle Grazie Kirke


Milano - i det 17. århundrede


En af de første dage de opholder sig i Milano er de i teatret Piazza della Scala
- hvor de ser:


Torvaldo e Dorliska (1815) i tre akter- her i opsætning fra 2006
- af Gioacchino Rossini (1792-1868) (th.)


Giuseppe Pietro Bagetti (1764-1831): Napoleone entra a Milano il 15 maggio 1796

 
De boginteresserede rejsefæller besøger også Biblioteca Ambrosiana i Milano
- jf. Ingemanns note herunder

I en note i Samlede Skrifter skriver Ingemann bl.a.:
Af det meget Skjønne og Interessante, jeg saae i Milano, vil jeg her blandt Andet erindre Mosaikfabrikken... Guido Renis berømte Ecce homo, hvortil jeg havde seet Originalen i Paris, saae jeg her i Mosaik næsten ligesaa skjøn, som Originalen... I det Ambrosianske Bibliothek findes flere fortrinlige Malerier af Lucas af Leyden og Giulio Romano. Raphaels store udførte Tegning til hans "Skolen i Athen" bevares ogsaa her. Blandt Manuscripterne forevistes en Virgil med Anmærkninger, skrevne af Petrarca... I Palazzo di Brera findes en udmærket Samling af gamle italienske Mestere. Det deiligste Jesusbarn, jeg har seet, findes der i en hellig Familie af Pompeo Battoni, og en Hagar af Guercino da Gento, som vist Ingen kan see længe paa uden dybt at bevæges... I Lechis Palads findes to Magdalener af Titian, ... og, som Contrast dertil, et lille uskyldigt Madonnahoved af Raphael, som bliver skjønnere og skjønnere jo længere man seer derpaa.
Efter denne note findes digtet Englefaldet, som til dels har relation til noten.
Nogle billeder i relation til Ingemanns note:


Guido Reni (1575-1642): Ecce Homo.  Mosaik. 37 x 46 cm. Nyere ramme
&
- Samme: Selvportræt, c. 1602


Roma Giulio (1499-1546) - Selvportræt
&
Lucas van Leyden (1494-1533) - af Albrecht Dürer (1471-1528)


Sanzio da Urbino Raphael (1483-1520) - Skolen i Athen, 1510‑11

 
Sanzio da Urbino Raphael (1483-1520):
Madonna, måske det, som Ingemann nævner som:
 et lille uskyldigt Madonnahoved af Raphael, som bliver skjønnere og skjønnere jo længere man seer derpaa
&
Sammes: Selvportræt (formentlig) fra teenageårene


Palazzo di Brera


Dette mesterværk af Raphael:
Sposaliz o della Vergine, 1504
- må Ingemann & Co. utvivlsomt have set i Palazzo di Brera

   
Virgil (Publius Vergilius Maro) (70 f.Kr. - 19 f.Kr.)
&
Francesco Petrarca (1304-1374)

 
Pompeo Girolamo Batoni (1708-1787): Selvportræt
&
Sammes: - Den hellige Familie - Capitoline Museums, Rom
Sidstnævnte er ikke det Ingemann nævner som:
Det deiligste Jesusbarn og en hellig Familie, men ”dejligt” er det da


Guercino: Abraham casting out Hagar and Ishmael
&
Guercino (Giovanni Francesco Barbieri) (1591-1666):  Selvportræt

 
Titian Vecelli el. Tiziano Vecellio (1488/90-1556): Selvportræt, 1562
&
Sammes: Maria Magdalene, 1560


Første del af Ingemanns digt Sidste Aften i Milano, jf. Reiselyren, 1820. Anden Deel, s. 20


Hollænderen Jan Ackersdijk (1790-1861)
Sidste dag i Milano  afholder  Harald Rothe (1781-1848) (som har været med på rejsen et stykke tid) et afskedstraktement for de rejsende.
Jan Ackersdijk, som de havde truffet i Basel, er også med.

6.9.: Milano - Marignano (P: Melegnano?) – Lambro (flod) - Lodi - Casalpusterlengo – Piacenza (ved Pofloden)

Via bl.a.:


Lodi - her Piazza della Vittoria


- krydsende Lambro-floden

- og Casalpusterlengo - her Chiesa di San Salvario


- når de Piacenza - her Palazzo Comunale eller Palazzo Gotico (ældre maleri)

7.9.: Piacenza - Fiorenzuola d’Arda - Flaminia (P: Flaminio) - St. Donino (P: San Donnino?) - Castelguelfo - Taro (udtørret flod) - Parma

Dagen efter rejser de til Parma (ca. 50 km. fra Piacenza)
Undervejs må de ’atter’ må købe sig fra Douane-Røvere.


Parma - i det 16. århundrede


Første side af Ingemanns digt Parma
jf. Reiselyren, 1820. Anden Deel, s. 25


Affresco del Correggio della cupola del Duomo
Ingemann skriver i de første to linier af digtet Parma (se ovenfor):
Her seer jeg førstegang i Farveglød
Correggio, din Genius sig boltre

Parma - Duomo e Battistero
- kirken, i hvilken Correggio boltrer sig


Kunstneren Antonio Allegri da Correggio (1489-1534)
- Statue, reist i Parma 1870
&
Portræt - After a head by himself in the Cathedral of Parma

8.9.: Parma – St. Ilaro - Reggio nell’Emilia - Rubiera - Modena

På vejen til Modena aflægger rejsefællerne bl.a. Reggio et kort besøg: Reggio nellEmilia - Oratorio del Cristo (a destra)
&
den italienske poet Ludovico Ariosto (1474–1533), som fødtes her


Første side af Ingemanns digt Reggio
jf. Reiselyren, 1820. Anden Deel, s. 27

9.9.: Modena - Castelfranco Emilia - Bologna

Ingemann og Frederik Schmidt opholder sig en enkelt dag i Modena
- men når dog at gøre en lille ekskursion:

Modena - Piazza Grande


Katedralen i Modena


Modena - Affresco trecentesco di Tommaso da Modena in Sant'Agostino

I Bologna opholder rejsefællerne sig også kun en dags tid
- men når dog at få set nogle af byens mange seværdigheder
- og Ingemann vandrer en aftentur sammen med de øvrige ’’Reisekammerater’’.


Første side af Ingemanns digt Bologna
jf. Reiselyren, 1820. Anden Deel, s. 29

Ingemann holder sig ikke tilbage:
I Mørke igaar vi Modena har seet,
Idag var vi alt ved Pavens Gebeet.
Med Protestanter man der ei spøger,
Som i Landet indføre kjætterske Bøger...

Bologna - San Petronio Piazza Maggiore

10.9.: Bologna - Apenninerne (bjergkæde) - Loiano - Pietramala

11.9.: Pietramala – Fontebouna – Florenz / Firenze

På vej til Firenze krydser rejsefællerne  den 1200 km. lange bjergkæde:
Apenninerne - Øverst tv. de schweiziske alper, som rejsefællerne krydsede tidligere


Set fra landjorden tager Appenniner sig betagende ud - her Estensione della foresta verso


Floden Arno gennemskærer Firenze
- og her indlogerer rejsefællerne sig -  i Den blanke Løve.

12.9.: Firenze - Pisa - Livorno

I Firenze opholder de sig kun kort
- men vender tilbage efter at have været i Pisa og Livorno


Pisa - Duomo Sunset

   To gamle billeder fra Pisa


Ingemanns digt Livorno
jf. Reiselyren, 1820. Anden Deel, s. 33
I Samlede Skrifter med datoen 14.9.1818

I Livorno træffer de flere skandinaver, bl.a. en kontorbetjent Stuwitz fra Helsingør, en norsk grosserer, Gerhard Stub, og den danske søkaptajn Martinus Christian Klauman (1784-1837); ingen fotos af disse haves.

Livorno - Palazzo del Governatore (prima del 1840) e Palazzo della Dogana


Livorno - Piazza Grande nel XIX secolo


Domkirken i Livorno

Frederik Schmidt kalder domkirken i Livorno for
- ’’Kirken, som er en stor Sahl uden Pillere’’.

18.9.: Livorno - Firenze

I Firenze opholder rejsefællerne sig denne gang i ca. et par uger


Første side af Ingemanns digt Florenz
jf. Reiselyren, 1820. Anden Deel, s. 39



3.10.: Firenze - Incisa in Val d’Arno - Figline Valdarno - San Giovanni Valdarno - Levane

4.10.: Levane – Arezzo - Valdichiana (slette)- Camucia

5.10.: Camucia - Lago Trasimeno – Torricella - Perugia

6.10.: Perugia – Foligno - Spoleto

7.10.: Spoleto – Somma (bjerg) - Terni

8.10.: Terni - Narni - Otricoli - Civita Castellana

9.10.: Civita Castellana - Rignano - Castel nuovo - Malborghetto - Ponte Molle (bro over floden Tiberen) - Porta del Popolo (byport) - Rom

9.10.1818-25.2.1819: Ophold i Rom og dens omegn

1819

25.2.: Rejse fra Rom til Neapel indledes

          Rom – Albanersøen - Arricia - Nemi - Velletri

26.2.: Velletri – Astura - Tres Tabernæ – Sermoneta - Torre di 3 Ponti – Fico – Messo - Ponte Maggiore – Terracina

27.2.: Terracina - Fondi – Itri – Gaeta

28.2.: Gaeta - Castel Volturno - S. Agata - Capua

1.3.: Capua – Aversa - Strada di Toledo - Neapel

4.3.: Neapel – Portici Atrio de Cavalli - Vesuv – Portici - Neapel

9.3.: Neapel – Portici – Resina - Torre del Greco - Anunziata – Pompei – Neapel

11.3.: Neapel – Pozzuoli – Bajæ - Scuola di Vergilio – Nisida - Capo di Miseno - Procida – Ischia – Epomeo - Monte S. Nicolo – Ischia

12.3.: Ischia - Vivara – Procida - Capo di Miseno – Bauli - Mare morto - campi Elisi Nisida – Baiæ - Lago di Fusaro - Cumæ fordums Amfiteater - Neros Bade - Lucriner-Søen - Averner-Søen - Sybillegrotten - Apollotempel – Pozzuoli

13.3.: Pozzuoli – Solfatara - Lago dAgnano - Posilyp-Hulen - Vergils Grav – Neapel

18.3.: Neapel – Portici – Resina - Torre del Greco – Scafati - Nocerra - S. Lucie - Cava - Salerno

19.3.: Salerno – Vigner – Vincenza – Evoli - Paestum - Salerno

20.3.: Salerno - Amalfi - Sorrento – Capri – Neapel

29.3.: Neapel - Rom

25.6.? Rom mod Firenze

Juni: Cisanello

Juni/Juli: Firenze - Appenninerne - Bologna - Padua - Venedig

15.7.: Triest

Juli: Wien

August?/September/Oktober: Berlin + Dresden + Hamburg

24.11.: Danmark

Digt: Gjenhilsen til Fædrelandet (November, 1819). H.I, s. 155

2.12.: Stor fest på Hotel du Nord i København i anledning af
Ingemanns hjemkomst
. H.I, s. 155f.









Digt af Ingemann i Nik. Fred. Sev. Grundtvigs (1783-1872):
Christelige Prædikener eller Söndags-Bog... Første Bind, 1827
- Ingemanns førstetryk af dette digt.
I Ingemanns egne skrifter er det først trykt i 1845
- nemlig i Samlede Skrifter, 4. afd., bd. VIII, s. 129.
På titelbladet ses Vor Frelsers Kirke, Christianshavn, hvor Grundtvig var præst fra 6. november 1822 til 26. maj 1826 og hvor Ingemann besøgte ham.


Nærbillede af Ingemanns digt til Grundtvig




Lynge Præstegaard ved Sorø. Postkort, sendt 1925.
Her kom Ingemann stort set i hele sin Sorø-periode (1822-62)

En af præsterne ved Lynge Kirke, Christen Olsen (1785-1833), var Ingemanns gode ven; de sås jævnligt i perioden.
Da pastor Olsen døde (29.4.1833) skrev Ingemann et digt:

Digt af Ingemann i anledning af Christen Olsens død.
Førstelinie: En ærlig Hyrde har nedlagt sin Stav. Privateje. H.I, s. 250
Digtet er senest trykt i Ingemanns Samlede Skrifter, 4. afd., bd. VIII, 1864, s. 95





Hustavle=Indskrift i Sommersted Præstegaard
i Sønderjylland. (1857). Mål: 56 x 114,5 cm. (foretaget af præsten). Tavlen blev åbenbart først malet året efter, 1858. Foto fra 1991. H.I, s. 433







Ingemanns Kommandørkors
Ingemanns udnævnes af Frederik VII til Commandeur af Dannebrogen 24. februar 1855. På bagsiden anes navnet B. S. Ingemann
Proveniens: Familien Spur. Privateje. H.I, s. 409 +
H.II, s. 217


Ingemann modtager et Guldhorn på sin 70-årsdag 28. maj 1859. Maleri af Jørgen Sonne, 1860. H.I, s. 445


Ingemanns Guldhorn, jf. foregående billede. H.I, s. 445



Originaltegningen til Ingemanns Guldhorn, udført af billedhugger Christian Carl Peters (1822-1899). Privateje




Torkildstrupvasen, skænket Ingemann af hans fødesogn i anledning af 70-årsdagen 28. maj 1859. H.I, s. 445



page7-hcandersen_ingemann
Ingemann stående i haven til sit hus i Sorø i en passiar med H. C. Andersen
Tegning af Carl Thomsen, 1897


page7-hus_soroe
"Ingemanns Hus" i Sorø, set fra "Ingemanns Ø".


page7-haandskrift_ingemann
"Holger Danskes Vei". Et af B. S. Ingemanns dokumenter.


page7-ingeman_foran_hus
Ingemann i sin have. Maleri af Johannes Jensen, omkr. 1900.

Fortsæt til side 2: